Borgerjournalistik ændrer grundlæggende ved journalistrollen
Af Peter From (Se alle indlæg skrevet af Peter)
Lars K. Jensen samler på Medieblogger en masse interessante overvejelser og kommentarer fra et møde om borgerjournalistik i går hos FDIM. Snakken handlede i høj grad om definition af begrebet. Er borgerjournalistik noget andet end “brugergenereret indhold”?
I mine øjne er sidstnævnte begreb opfundet af folk, som ikke ønsker journalistikken smudset til af såkaldt almindelige mennesker. Brugergenereret indhold - det er noget andet og ringere, produceret af folk der ikke ved, hvad de har med at gøre. Men det er formentlig bare en overgang - så er det modefænomen ude igen, når folk har opdaget, at den type indhold savner enhver kvalitet (bare for en ordens skyld: Dette var ironisk ment!)
Hvis man betragter journalistik som en proces - en måde at arbejde på - frem for et specifikt produkt, der har bestemte kendetegn, kan borgerjournalistik også betegnes som “journalistiske handlinger udført af borgere”. Journalister og redaktioner kan vælge at lukke borgerne ind som medspillere eller direkte udførende i dele af den journalistiske proces. Man giver afkald på dele af - eller måske hele - den dyrebare gatekeeper-rolle.
På rent brugerdrevne sites overlader man retten og ansvaret fuldstændig til borgerne. I andre tilfælde - og dem har der været masser af i de senere år - har medierne åbnet for, at borgerne i forskellige faser af den journalistiske proces hjælper til i den redaktionelle skabelsesproces. Det man i USA kalder “pro-am journalism”.
Så vidt jeg kan se, har masser af virksomheder og enkeltpersoner rundt omkring i den store medieverden indset, at de nu 1) KAN gøre noget, de ikke kunne før ved hjælp af netbaserede redskaber, de ikke havde før. Og 2) især BØR inddrage borgere/brugere i takt med erkendelsen af at de folk kan bidrage på måder, vi som journalister nok ikke tidligere har været bevidste om.
I mine øjne består forskellen fra public journalism-bølgen for 10 år siden især i en betydelig større respekt for borgerne som ressourcestærke og selvstændigt tænkende individer.
Public journalism havde som grundlæggende formål at mobilisere borgerne til politisk og samfundsmæssigt engagement. Nu ved vi godt, at borgerne - en stor del af dem i hvert fald - grundlæggende er ganske interesserede i fællesskabets vé og vel. Bare ikke på en måde, medierne hidtil har været gode til at knytte an til.
Det må medierne så ændre på, så hurtigt de kan, hvis de ikke skal opleves som uvedkommende - måske ligefrem overflødige.
Peter From er fagmedarbejder, journalist, ved Update.
11. januar 2008 kl. 11:38
Nu er jeg ikke meget inde i begrebet borgerjournalistik. Men som journalist spekulerer jeg på, hvad journalistens rolle er. Hvis borgerne sætter dagsordenen og selv formulerer deres indlæg og kommentarer, hvad de jo allerede gør i vid ustrækning i “social space”.
Jeg arbejder i Region Midtjylland og overvejer, om borgerjournalistik kunne være et bidrag i den demokratiske proces. I den sammenhæng bliver min rolle måske at være den krydsning af en gammeldags “skriver” og mere moderne debatbestyrer. Dvs. hjælpe folk, der har brug for det med at slibe deres budskaber til, samt være med til at skærpe de spørgsmål der kommer frem. Og måske bære dem videre ud i verden. Være med til at perspektivere de ting der kommer frem.
Men jeg er bare i meget begyndende overvejelser - og har også en organisation og kolleger, ideerne skal sælges til. Jeg vil derfor være glad, hvis nogen har kommentarer
11. januar 2008 kl. 12:32
Hej Mette
Du bringer selv nogle gode bud på relevante journalistiske opgaver i en medieverden, hvor borgerne deltager i den redaktionelle proces på forskellig måde.
Jeg tror, der fortsat vil være et stort behov for de klassiske journalistiske dyder: Evnen til kritisk at vurdere kilder og materiale. Indsamle og bearbejde viden, erfaringer og holdninger. Indramme, vinkle og formulere relevante “historier” som vi har valgt at kalde det i vores jargon.
Den vigtige forskel i forhold til tidligere tror jeg vil være bevidstheden om, at journalisten ikke altid bør gøre alt arbejdet selv. Måske er det hensigtsmæssigt at lade andre bidrage. Enten direkte eller via journalistiske “mellemhandlere”.
11. januar 2008 kl. 12:47
Som den der tog initiativet til det omtalte møde, synes jeg lige, jeg vil chippe ind her.
Det står mere og mere klart for mig, at borgerjournalistik i forhold til anden journalistik handler om flere ting:
- Det handler om at turde afgive kontrol og se det væsentlige i almindelige menneskers oplevede hverdag.
- Det handler om et nyt samarbejde mellem medier/journalister og borgerne og ikke den grøftegravning, vi ofte ser i praksis.
- Det handler om journalisten i bibliotekarens rolle, der hjælper med filtrering og tilrettelægning af information.
Og sikkert også en mængde flere ting. Jeg har skrevet om mine oplevelser fra mødet her: http://www.vadnu.com/nyheder/borgerjournalistik-et-u-land-for-medierne/
Jeg tror personligt godt, at borgerjournalistik - eller inddragelse af borgerne i formidlingen af væsentlig information - kunne være en rigtig god idé i forbindelse med den demokratiske proces. For er systemet ikke netop til for borgernes skyld? Og skylder vi ikke borgerne alle muligheder for at blive hørt?
11. januar 2008 kl. 12:49
@Peter: For mig at se mangler du én væsentlig ting i din gennemgang: Væsentligheds kriteriet.
For hvad er væsentligt nok til at give mening for en journalist? Er det journalistikkens klassiske væsentlighedskriterier eller borgerens oplevede væsentlighedskriterier?
Hvis vi skal være helt kyniske og skære ind til benet, tror jeg på, det er nødvendigt for mediernes overlevelse, at man bruger langt mere krudt på det sidste og lidt mindre på det første.
11. januar 2008 kl. 12:50
Mon ikke, at journalister skal gøre det, de altid har gjort - basalt set. Filtrere og i nogen grad “fordøje” det massive hav af informationer, der kommer - nu også fra borgerne selv?
/Kenneth
14. januar 2008 kl. 12:18
En kort kommentar til dig, Mads, og dit indlæg hvor du gør opmærksomhed på begrebet væsentlighed som et vigtigt omdrejningspunkt for diskussionen om borgerjournalistik.
I mine øjne må brugen af væsentlighedskriteriet ændre sig. Hvor væsentligheden tidligere (og i høj grad stadig) defineres af journalisterne, tror jeg væsentligheden fremover i langt højere grad bliver fastlagt som en forhandling mellem redaktion og brugere.
De fleste redaktioner vil fortsat i vidt omfang have et “formuleringsmonopol”, der tildeler status og opmærksomhed til visse former for indhold, der i høj grad baseres på det klassiske væsentlighedskriterium. Men brugerne vil spille aktivt med på en helt anden måde en tidligere, hvilket jeg tror ofte vil få konsekvens for mediets samlede dagsorden, som den tager sig ud for brugerne af det pågældende medie.