Niche-tv-kanaler har fået egen søgemaskine
Af Kenneth Ley Milling (Se alle indlæg skrevet af Kenneth)
Webadressen er - www.findinternettv.com - og er intet mindre, end en veludviklet søgemaskine for tv-hungrende brugere.
Et stort kontingent af de kendte tv-mediehuse - såsom Fox, ABC, CBS, m.fl. - er bookmarked på sitet. Men det mest interessante er, at brugerne også kan tilmelde sig og bookmarke tv-feeds.
Således kan en sejlsportsinteresseret søge på ‘Sail’ og straks dukker blandt andre ‘Sail TV‘ op, der er en selvstændig 24-timers web-tv-kanal, som udlukkende beskæftiger sig med sejlsport - fra Americas Cup til ‘Sådan indretter du din sejlbåd’.

En anden søgning på et andet af mine bløde punkter - nemlig katte - bibringer mig blandt andet PetStyle-TV. En amerikansk online tv-kanal, hvor der ligger en fin dynge tv-indslag og udsendelser om, hvordan jeg kan aktivere mine katte, pleje dem, hvilket foder jeg skal bruge osv. osv.

Overordnet er der tale om en stigende tendens. Flere organisationer - eller for den sags skyld private eller klubber - udgiver selv niche-tv på nettet. Kvaliteten er bestemt stigende og spørgsmålet er naturligvis, hvad det kommer til at betyde for de etablerede tv-udbydere og -producenter.
Hvad mon der sker?
Kenneth Ley Milling er webredaktør for UPDATE Center.
Tags: niche, søgemaskine, søgning, web-TV
7. februar 2008 kl. 13:47
[...] har just trykket ‘udgiv’ på UPDATE-bloggen ‘Journalist 2.0‘ til en post om søgemaskinen [...]