Strømafbrydelse i Florida satte fokus på netværks svaghed
Af Steen K. Rasmussen (Se alle indlæg skrevet af Steen K.)
Da strømmen gik i det sydlige Florida dagen før WeMedia-konferencen kom problemet med at være ”plugged in” for at kunne kommunikere i fokus. Derfor var det spørgsmål det første, som deltagerne ved årets konference diskuterede.
En række deltagere kunne fortælle om, hvordan de havde oplevet det at være uden forbindelse med omverdenen i flere timer. En skræmmende oplevelse – især da også mobiltelefonnettet gik ned. I den sammenhæng var de brugerdrevne informationer lige så hårdt ramte som de traditionelle mediers kanaler.
Med enkelte undtagelser. En deltager kunne berette om, hvordan en række brugere i det sydlige Florida kunne bruge microblogging-tjenesten Twitter til at fortælle om, hvor strømmen var væk og hvordan det påvirkede de lokale samfund. En anden beretning handlede om en radiostation for spansktalende, som gik over til kun at fortælle om, hvordan lytterne oplevede strømafbrydelsen.
Diskussionen mundede ud i en konstatering af, at netværks skrøbelighed skal understøttes af systemer, som kan træde i kraft og fungere som bindeleddet mellem brugerne direkte, mellem brugerne og medierne og endelig mellem borgerne og de offentlige myndigheder.
Steen K. Rasmussen er udviklingschef og leder af Nordisk Journalistcenter, NJC.
Tags: Netværk, Twitter, We Media Miami 2008

27. februar 2008 kl. 21:39
[...] er de tos oplevelser omkring st