Borgerjournalistikken har fået sit eget manifest

Af Kenneth Ley Milling (Se alle indlæg skrevet af Kenneth)

I en slags affekt over de mange mere eller mindre selvkomponerede forståelser af det for tiden så ‘hippe’ begreb - “Borgerjournalistik” - har en lille gruppe journalister (5 stk) sat sig for, at prøve at få enderne til at nå sammen til en slags konventionel definition af begrebet.

Journalisterne Lars K. Jensen (Nationen.dk) og Mads Kristensen (Vadnu.dk) tog i årets (2008) første dage en større diskussion om netop emnet, og nåede til sidst til den konklusion, at der jo faktisk endnu ikke VAR nogen fælles dansk forståelse af, hvad det vil sige, at lave borgerjournalistik.

Nogle mente, at det er “når journalisterne skriver om borgerne”. Andre mener, at det er, når man laver en poll og spørger borgerne om, hvilken slags syltetøj, der smager bedst på speltbrød (en spøg, bevars). Andre igen mener, at hvis man bare fasciliterer en blog til borgerne - så er dét borgerjournalistik.

De to - Lars og Mads - spurgte herefter kollegerne Lisbeth Kjær Larsen, Kim Elmose og forfatteren til denne post om, hvad DE mente kunne indramme en passende definition af begrebet ‘borgerjournalistik’.

Tirsdag den 13. maj 2008 kunne gruppen med Lars K. Jensen i spidsen så udvide ‘debatklubben’ til resten af verden og udgive det dynamiske dokument “Det borgerjournalistiske manifest“.

Dokumentet er absolut til diskussion - det er faktisk en af hjørnestenene i forståelsen af de dynamikkerne bag web 2.0, brugerinddragelse osv. osv. der jo ligger til grund for gruppens egen forståelse af ‘borgerjournalistik’.

Kenneth Ley Milling er webredaktør for UPDATE Center.

Tags: , , , , ,

En kommentar til “Borgerjournalistikken har fået sit eget manifest”

  1. Medieblogger » Præsenterer: Det borgerjournalistiske manifest siger:

    [...] maj 13, 2008: Journalist 2.0 » Blogarkiv » Borgerjournalistikken har fået sit eget manifest [...]

Skriv en kommentar

*
To prove you're a person (not a spam script), type the security word shown in the picture. Click on the picture to hear an audio file of the word.
Click to hear an audio file of the anti-spam word