Rob Curley stopper hos washingtonpost.com
Af Kenneth Ley Milling (Se alle indlæg skrevet af Kenneth)
Så må vi sige det højt - det svirrende rygte om Rob Curleys afgang fra Washington Posts webafdeling, WPNI (Washington Post. Newsweek Interactive) er nu en kendsgerning.
Ifølge Rob Curley’s websted - robcurley.com - er det organisationen bag ‘The Las Vegas Sun‘ (Greenspun Media Group), der har trukket Rob og hele hans crew til den store spilleby.
“Vi har faktisk været igang derude hele foråret,” fortalte Rob mig tidligere i april, og forklarer hvordan frekvensen af spørgsmål fra avisen gennem det forgangne halve år blev hyppigere, indtil man til sidst tilbød ham, at komme ud og lave endnu en ‘hyperlocal revolution’ på nettet. Inden det kom helt på plads, havde Rob allerede assisteret en komplet relancering af webavisen.
Der er for Las Vegas Sun tale om en ret massiv satsning. Udover Rob skal der ansættes henved 40 mand ekstra. Således får ‘the internet punk’, som Rob tidligere blev kaldt, endnu engang mulighed for, at trække sit trofaste crew med vestpå. Folk som Levi Chronister, Tim Richardson og Cara McCoy m.fl. er derfor også ude af Watergateavisens redaktion.
Kun foto-legenden Bill Snead skal ikke med. Han fortalte mig i april, at han tager tilbage til Lawrence, Kansas, hvor hele hyperlocal-bølgen i sin tid begyndte, for at nyde sit otium (Snead fyldte 70 i oktober 2007). Dog skal det siges, at Rob tidligere er lykkedes med at overtale ham.
Rob har i de forgangne 1½ år arbejdet på projektet www.loudounextra.com i DC-forstaden Loudoun (på den ene side af Dulles-lufthavnen). Dette projekt får den 1. juni en ’storebror’, når efterfølgeren www.fairfaxextra.com lanceres. Begge sites er ejet og drevet af WPNI.
Læs også: “Næste hyper-lokale websted klar i Washington DC“
Kenneth Ley Milling er webredaktør for UPDATE Center.
Tags: Las Vegas Sun, Rob Curley, Washington Post, Washingtonpost.com
26. maj 2008 kl. 15:30
[...] jeg også har skrevet på UPDATE’s blog - journalist 2.0 - så har en af mine forbilleder, Rob Curley, nu forladt sit pingvinfyldte hjørnekontor i [...]