Ny viden om “journalistik som en samtale”
Af Peter From (Se alle indlæg skrevet af Peter)
Det ser ud til, at journalister med fordel kan engagere sig i en slags samtale med brugerne i sociale netværk som Facebook og Twitter. Ny amerikansk forskning viser, anviser muligheder i - men også begrænsninger ved - at journalister optræder mere uformelt.
“Conversational Journalism” hedder det i USA, hvor alle små og store tendenser hurtigt får et navn. Doreen Marchionni har påp Missouri School of Journalism netop færdiggjort en Ph.D. om begrebets praktiske anvendelse i journalistikken.
Hendes første anbefaling til mediecheferne er, at de kræver, at deres reportere aktivt forsøger at engagere publikum via sociale netværk som Twitter, Flickr, Tumblr osv.
Hun foreslår også, at redaktionerne på forskellige måder i øvrigt forsøger at præsentere de redaktionelle medarbejdere som levende mennesker, f.eks. via korte videoer, hvor de fortæller om deres arbejde og journalistiske historier.
Til gengæld advarer hun mod, at journalisterne begynder at småsnakke for meget med brugerne i den måde, de præsenterer deres journalistiske historier på. Det gælder både på tryk og på tv.
Want to be taken seriously? The best metaphor is this: Put a suit on and leave your sweats at home,
skriver hun.
Doreen Marchionnis data antyder, at mediebrugerne - trods væksten i brugerskabt indhold - stadig respekterer og forventer en stærk professionalisme i den måde, journalister arbejder og præsenterer sig på.
Læs Doreen Marchionnis artikel på Poynter Online
Peter From er fagmedarbejder, journalist, ved Update.
Tags: borgerjournalistik, Doreen Marchionni, journalistik som en samtale, sociale medier