Vejle Amts Folkeblad er et godt eksempel på den enkle strategis virkning. På konferencen Lokale medier - hvor ligger fremtiden på nettet i tirsdags gennemgik webredaktør Mogens Sørensen de vigtigste greb.

• Stop for automatisk overførsel af artikler til nettet. I stedet udvælger webredaktionen dagligt 10-15 historier dagligt, der så til gengæld har hvad der skal til for at gøre sig på nettet
• En aktiv udvikling af de udvalgte historier med opfølgninger, fotos o evt. Google-kort og video
• En dynamisk opdateret forside med fokus på de vigtigste historier

Ud over det ændrede web-fokus har det i Vejle haft betydning, at størsteparten af medarbejderne i løbet af sommeren 2009 var på et kombineret webjournalistik- og mojo-kursus ledet af Nils Ulrik Pedersen og Annegrete Skovbjerg fra Update.

Det har gradvist givet en øget opmærksomhed og mere flair for nettets behov.

Resultaterne kom i slutningen af 2009, hvor VAF fra oktober til november sprang fra 41.500 brugere til 50.467 brugere. Antallet af sidevisninger steg 50% fra godt en million i oktober til 1,5 millioner i november.

En af årsagerne er naturligvis kommunalvalget, der gav ekstra trafik i november. Men det viser samtidig, at de lokale medier kan bruge store lokale begivenheder til at opnå sådanne “spring” i trafikken.   

Ud over Mogens Sørensen har også Peter Elgaard titel af webredaktør på Vejle Amts Folkeblad. Det er de to, der med aktivt opsøgende arbejde på redaktionen finder, coacher og udvikler dagens bedste web-historier.

Her kan det nye initiativ fra Lokus.dk fungere som god inspiration. Læs mere om det her.

I sin opsummering viste konsulent Nils Ulrik Pedersen, Update, hvordan nogle lokale medier står bomstille i forhold til udvikling af et publikum på nettet - mens andre bryder rammerne for, hvad han for tre år siden spåede muligt for lokalaviser.

Der viser sig en digital transformation i tre hastigheder:

På motorvejen kører mediehuse som Fynske Medier og Lolland-Falsters Folketidende. De har udskilt selvstændige forretnings-enheder, har dedikeret betydelige ressourcer til området og er i fuld gang med at udvikle indtægtsmuligheder nu, hvor publikum faktisk er til stede.

På landevejen kører huse som Vejle Amts Folkeblad og Medieselskabet Nordvestsjælland (nordvestnyt.dk), der begge har opnået fine resultater af en øget redaktionel satsning på nettet - men stadig har forholdsvis få digitale ressourcer og endnu ikke for alvor er begyndt at slå mønt af den øgede trafik.

Og så er det endelig tydeligt, at nogle lokale mediehuse stadig lister afsted på bivejene. Enkelte - eller mange - avisartikler bliver efter deadline lagt  ud på nettet. Og det er stort set dét. Her er ikke gode udsigter. Slet ikke set i lyset af de stærkt faldende print-oplag.

“Det er nu!”, opfordrede Nils Ulrik Pedersen på konferencen. Der går under alle omstændigheder en årrække, før der for alvor er resultater af indsatsen. Så det er et langt sejt træk, hvor ledelsen konstant må gå i spidsen for udviklingsarbejdet.

Tendensen var tydelig hos alle de repræsenterede medier ved UPDATEs konference “Lokale medier - hvor ligger fremtiden på nettet?” Det gav resultater at være tilstede på valgstederne og blandt vælgerne på dagen, ligesom konstitueringen i de efterfølgende dage blev fulgt af brugerne. Begivenheden i sig selv er således ikke nok til at sikre succes. Det afgørende er at være til stede og dække med både tekst og fotos.

En ekstra bonus for at rykke ud med hele mandskabet og følge valget på tæt hold fik Nordvestnyt.dk, da en fotograf tog et foto to DF’ere i håndgemæng. Billedet medførte en enorm trafik på sitet, ikke mindst fordi Nordvestnyt valgte ikke at sælge det fotografiske scoop til andre medier, så medier som Ekstrabladet måtte linke til Nordvestnyt.dk.

Hos Lolland Falsters Folketidende havde man efter kommunalvalget regnet med at rekorden på nettet ville blive svær at slå, men det var før lokalmediernes næste sikre brugersucces rullede ind over landet - vintervejret. Vejret har været en gave fra himlen til de lokale mediers netnyheder.

Også her har opskriften været klar for kilk-succes. Ud og tage billeder af tumulten omkring vejr og trafik og samtidig sikre en opdatering på nettet, så informationen er aktuel og har nytteværdi for brugerne. På Lolland Falster oplevede man, at denne opskrift førte til en rekord på nettet, der slog kommunalvalget - og så på en søndag, der plejer at være ugens slappeste besøgsdag.

Hør hvilket mandskab Lolland Falsters Folketidende måtte sætte ind for at skabe trafik-successen søndag d. 10. januar 2010

Ordene blev sagt af chefen for digitale medier i Fynjske Medier, Richard Wraae, men kunne lige så vel være udtrykt af de øvrige internetchefer, som holdt oplæg på gårsdagens konference om lokale medier på nettet.

Når der sker noget stort - så skal det lokale medie være der. For eksempel har de seneste ugers vintervejr givet alle et kolossalt løft i trafikken.

“Vi elsker snevejr”, sagde chefredaktør Søren Knudsen, Lolland-Falsters Folketidende, som en ellers almindelig søndag, d. 10 januar, satte en imponerende rekord: 320.000 sidevisninger i løbet af et døgn.

Alle webchefer var enige om, at ”blå-blink”, lokalt 112-stof, er hjertet i breaking news for lokale medier. Og det kræver, at man er på tæerne næsten døgnet rundt. Den slags har det med at ske uden for normal 8-16-mødetid.

“Hvordan får I bemandingen til at hænge sammen”, lød spørgsmålet fra en af Søndagsavisens deltagere, efter at have hørt hvor få redaktionelle personer, hvert site drives af.

Fyens.dk er bemandet hver dag fra 6-22. Fra 1. februar også samme tidsrum i weekenden.

På Lolland-Falsters Folketidende er det den redaktionelle ledelse, der træder til, når der sker noget i aften- og nattetimerne, hvor webredaktionen ikke er bemandet. Sker der noget midt om natten, må den “vagthavende” chef ud af sengen og på arbejde fra hjemme-computeren.

På Vejle Amts Folkeblad deler de to webredaktører tjansen fra 6 til 18 hver dag - og de er samtidig klar til at træde til, når der sker store ting uden for det tidsrum.

Men det kan være hårdt at være webredaktør, når man også skal have et familieliv til at fungere, erkendte den eneste tilstedeværende kvindelige webchef, Lisbeth A. Rasmussen fra nordvestnyt.dk. Det er det muliges kunst. Ind i mellem kan man bare ikke nå at få tingene på helt så hurtigt, som man gerne ville, erkendte hun.

Det var konklusionen på konferencen “Lokale medier - hvor ligger fremtiden på nettet?” i dag. De fleste danske lokale mediehuse var repræsenteret blandt de 50 deltagere - plus en håndfuld norske.

Konsulent Nils Ulrik Pedersen havde for Update lavet helt aktuelle beregninger på den såkaldte netfaktor, der viste, at en del lokalaviser har rykket sig voldsomt de seneste par år, mens andre tilsyneladende står i stampe.

Blandt succes´erne er Lolland-Falsters Folketidende, Vejle Amts Folkeblad, Fynske Medier og Holbæk Amts Venstreblad/Kalundborg Folkeblad. Alle med oplægsholdere på konferencen.

Nils Ulrik Pedersen kom i sin konklusion med opfordring til, at de lokale medier sætter sig nye, højere mål:

Antal besøg pr. måned bør kunne nå 30 - altså en gang om dagen! Antal sidevisninger pr. besøg: Her kunne et både ambitiøst og realistisk mål være 10. Og endelig antal viste sider pr. bruger: Burde man ikke kunne nå 300 visninger pr. måned?

Det handler alt sammen om at være relevant for de lokale brugere. At være der, når de har brug for én. Det handlede alle oplæggene om. Følg med her på bloggen de kommende dage, hvor du kan læse om nogle af ideerne.

Projektet baserer sig på de erfaringer med at lave nationale mediehusrapporter, som forskere har gjort sig i Norge siden 2007. Når det nu er blevet aktuelt at lave en fællesnordisk rapport, hænger det sammen med interessen for, hvordan nabolandende så at sige “skærer kagen” når det handler om at få mediehuse til at fungere bedst muligt.

Ved at lave sammenligningen på tværs af landene vil det formentlig også komme til at stå klart, hvordan udviklingen er på vej hen når det gælder kerneområder som konvergens/divergens, fler- og tværmedialitet samt strukturelle og organisatoriske løsninger - og endelig , men ikke mindst, hvordan arbejdsrutiner og -metoder fungerer i hverdagen i de i alt 15 mediehuse.

Ifølge de foreløbige planer er det meningen, at indsamling af materiale fra de deltagende mediehuse skal ske i forårs- og sommermånederne mens resultatet af arbejdet vil blive fremlagt for offentligheden - formentlig via et helt nyt nordisk webested - i oktober 2010.

“Få indflydelse på nyhederne”, skriver Fyens Stiftstidende i introduktionen på fyens.dk. Det kan medlemmerne af Baglandet få på to måder:

• De får adgang til at skrive artikler direkte på fyens.dk - akkurat som borgerjournalisterne kan på JydskeVestkystens hjemmeside, jv.dk
• Desuden vil Fyens Stiftstidendes redaktion trække på netværket, når man mangler input elle inspiration til en artikel

Artikler fra medlemmerne af baglandet findes på forsiden af de enkelte områders hjemmesider, som f.eks. her Middelfart.

Der er - som på jv.dk - i høj grad tale om forenings-nyt (f.eks. Kauslundes fodbolddrenges indtog på Odense Stadion) og andre mindre begivenheder i lokalsamfundet (f.eks. udgravning til en legeplads i Båring).

Redaktionen har også allerede fået udbytte af Baglandet i det redaktionelle arbejde. I flere tilfælde har man fundet en god case ved at spørge netværket via sms eller mail. 

I sidste uge var forsidehistorier om influenza-epidemien og en ny tjek-selv-hjemmeside fra Skat suppleret med cases fundet via Baglandet. 

“Vi er kommet fint i gang, synes jeg. Det skal opbygges langsomt og løbende. Med Baglandet vil vi gerne slå borgporten til mediehuset ind indefra. Vi skal være bedre til at gå i dialog med læserne, for at avisen kan blive bedre”, siger Fyns-redaktør Poul Kjærgaard.

Han ser gerne, at foreningsfolk og såkaldte ildsjæle tilmelder sig. Det er folk med gode netværk og bred viden om lokalsamfundets gøren og laden. Men Fyens Stiftsidende vil overordnet gerne have et bredt udsnit af den fynske befolkning i Baglandet.

“Vi skal i redaktionen vænne os til, at det er et værktøj, vi kan bruge aktivt i mange sammenhænge. Det er klart, at det kræver en omstilling af vores reportere, og det tager noget tid.  Det der skal drive det fremad er resultaterne, der viser at det virker, siger Poul Kjærgaard.

UPDATE vil i de kommende måneder følge Fyens Stiftstidendes udvikling af Baglandet nøje. Erfaringerne herfra indgår i projektet Journalistik i netværk,  der præsenteres på en konference i København d. 12. april 2010.

Blandt de andre medieprojekter i Journalistik i netværk er Berlingske Tidendes arbejde med I lægens hænder.

Artiklen er opdateret.

”Ligesom 7-Eleven lægger deres butikker på de mest befærdede strøg, må vi som journalister også placere os, hvor folk i forvejen kommer”, siger journalist Morten Crone, som er en del af gravegruppen.   

Og hvad bruger de så Facebook-kontakten til? For eksempel informerer de ofte på forhånd deres fans om næste dags forsidehistorie – op til et halvt døgn før avisen udkommer. Ofte resulterer det i debat om emnet endnu før Berlingske Tidende er på gaden.

Journalisterne beder også læserne om kommentarer og forslag, og lægger i det hele taget op til dialog om artiklerne. For eksempel har en aktuel vinkel om, at helt nyuddannede ofte bemander akutsystemet, givet anledning til stor aktivitet i Facebook-gruppen.

Bag serien I Lægens Hænder står som nævnt Berlingske Tidendes gravegruppe, der tidligere på året vandt Cavlingprisen for en anden serie, Forbrydelsen, der gik bag konsekvenserne af politireformen og også havde en høj grad af læserinvolvering. Læserne henvendte sig med i hundredevis af eksempler på, at politiet ikke reagerede på deres henvendelser. Også i forbindelse med den aktuelle serie har journalisterne samlet rigtig mange cases i en åben database.

”Vi vil mere end at præsentere historier for læserne. Vi vil også gerne involvere dem så meget som muligt. I Lægens Hænder er nok et lidt mere sofistikeret projekt end det foregående. Nu ved vi lidt mere om, hvad der virker. Vi er stadig glade amatører – det står vi ved! Men vi lærer stadig mere om, hvordan dette her fungerer”, siger Morten Crone.

En af erfaringerne er, at dialogen samler sig om journalistikken – især de stærke cases, hvor store følelser er involveret.

”Enkelte gange er læserne selv gået i gang med at diskutere et emne, men som regel er det os, der med vores journalistik sætter det i gang.”

Antallet af fans på Facebook har stort set været konstant, siden serien dominerede nyhedsdagsordenen i sommeren 2009.  Der er en løbende udskiftning på cirka 10% i fankredsen, der i øvrigt er helt domineret af kvinder. Desuden gør Morten Crone opmærksom på, at en del fans er journalist-kolleger, som på den måde ønsker at følge serien.                

Det får journalister og mediefolk nu mulighed for også på anden vis, da Berlingske Tidendes erfaringer med brug af Facebook i det journalistiske arbejde følges nøje af UPDATE som et led i projekt ”Journalistik i netværk”.

I løbet af de kommende måneder følger vi en række journalister og mediehuses erfaringer med praktisk brug af sociale medier. Det gælder blandt andet Computerworld og Mediehuset Ingeniøren.

Følg med her på bloggen, hvor erfaringer løbende vil blive videregivet. Og tilmeld dig allerede nu konferencen ”Journalistik i netværk” d. 12. April 2010. De journalistiske erfaringer vil desuden blive samlet og udgivet i en skriftlig rapport.    

I Japan har internetbårne nyheder via mobiltelefonen været en selvfølge i en stor del af de nu ti år, hvor japanske mobiltelefonterminaler har været på nettet. 69 aviser aviser og nyhedsbureauer er nyhedsleverandører til mobilplatformen. Brugerne køber de nyhedstjenester, som de gerne vil have, hos deres mobiludbydere, for 10-15 kr. på måned, og kan tilkøbe yderligere arkivadgang.

Det lyder umiddelbart godt og som en mulig redningsplanke for aviserne, som efter en i vore øjne beskeden nedgang fra et samlet oplag på 53,7 millioner (!) i 97 til 51,5 mill. i 2008 er dybt bekymret for fremtiden. Men det er bare ikke nok. Trækket på disse newsservices er alt for små.

F.eks. har Asahi Shimbun, Japans næststørste avis med et dagligt oplag på over 8 mill., kun ca 800.000 mobilabonnenter, og tallet har endda været større. De mest populære nyhedsservices er sport og celebrity “breaking news”.

Ashai har lige skilt sine digitale aktiviteter ud i et særligt selskab, og dets øverste leder Hiromi Ohnishi var ikke alt for optimistisk, da hun mødtes med den danske delegation ved Updates studieetur til Japan i starten af oktober. “Den model vi giver ikke nok betaling for nyheder, og den er endda truet af, at nogle udbyderne selv begynder at producere nyheder”, siger hun til Updates udsendte.

“Opfattelsen af nyheder ændrer sig. De unge mobilbrugere er kun interesserede i nyheder der påvirker deres liv her og nu”, mener Ohnishi, der - uden at have en opskrift eller løsning parat her og nu - konkluderer: “Vi får aldrig de gode gamle dages økonomi i at producere nyheder tilbage. Så vi skal finde nye modeller, så vi kan skabe og distribuere nyheder mange gange mere effektivt end nu”.