Aktive politikere bloggede TIL borgere i valgkampen
Af Kenneth Ley Milling (Se alle indlæg skrevet af Kenneth)
Aldrig har så mange politikere blogget som de gjorde under valgkampen 2007. Fra at 52 politikere bloggede i 2005, var der ved valget i november 2007 243 kandidater/politikere, som bloggede.
![]() |
Tallene kommer fra den hidtil største undersøgelse, der er lavet om valg og brugen af sociale medier under en valgkamp i Danmark. Undersøgelsen er lavet af bl.a. lektor Lisbeth Klastrup ved IT-universitet under valgkampen i november 2007.
På DONA/ITU/UPDATE-seminaret “Sådan gik valget på nettet” blev valg gjort op en en stor mængde tal, der samlet set tidligst udkommer til april 2008. |
Flere delregninger var interessante. Blandt andet faldt jeg over, at stort set alle spidskandidater har blogget undervejs. Men særligt spidskandidaterne var de mindst flittige. Helle Thorning skrev ifølge Lisbeths undersøgelse kun fire (4) indlæg i valgkampen - umiddelbart ikke imponerende. Men til gengæld fik hun 726 kommentarer til de fire poster. Vildt nok - det kan denne blog vist ikke konkurrere med.
Mest produktiv var partikollegaen Benny Engelbrecht, der nåede at skrive 69 indlæg (Han blev i øvrigt valgt). En af Danmarks tidligste og mest stabile politiker-bloggere, Ellen Thrane Nørby (V), nåede at skrive 52 indlæg på sin blog.
Desværre - fandt Lisbeth ud af - var der stadig mange politikere, der bloggede TIL vælgerne istedet for at blogge MED brugerne. Retorikken og sprogbrugen er stadig (for mange politikeres vedkommende) lidt talerstols-agtig.
Kenneth Ley Milling er webredaktør for UPDATE Center.
Tags: internet, klastrup08, politik, valg

24. januar 2008 kl. 17:32
Hej Kenneth.
Jeg kan regne ud at du har været til Klastrups seminar i dag. Øv, at jeg ikke selv kunne være med - prøvede virkelig at finde et hul i min kalender.
Ved du om der kan findes nogle noter fra arrangementet, for eksempel PP-slides?
Mvh,
Benny
24. januar 2008 kl. 23:52
Der var et hav af tal undervejs i Lisbeths i øvrigt møg-fine fremlæggelse. Jeg nåede kun selv at få fat i nogle stykker af dem.
Flere af dagens gæster var henne ved Lisbeth for at få hendes slides efterfølgende. Men da hun for det første ikke helt har styr (efter videnskablige standarder) på alle sine myriader af data endnu OG skal levere endnu et større seminar med fremlæggelse i London til april OG venter på en stak data fra en FDIM-undersøgelse, vil hun helst ikke kaste sine data i grams endnu.
Men hold øje med hendes Walgblog (www.klastrup.dk/walgblog). Her vil data blive offentliggjort til april (det har hun lovet).
All the best - and keep bloggin’
/Kenneth
25. januar 2008 kl. 20:17
Will do
Snakkede i eftermiddag med min genbo på ridebanen, der havde været med til seminaret (og ja, jeg var misundelig).
26. januar 2008 kl. 00:27
Interessant opsamling.
Jeg mener, det må være direkte pinligt for folk som Helle Thorning (eller måske hendes kommunikationsfolk), at det kun blev til fire blogindlæg og nogle kedelige videoklip, når der nu endelig var mulighed for at være first-mover på de nye medier.
Men godt at se Benny Engelbrecht i kommentarsporet her, det virker om en politiker, der har forstået de nye medier og ved, hvordan man “plugger” ind i samtalen. Respekt herfra
// Lars