Indlæg tagget med ‘lokaljournalistik’

Lokale medier på nettet i tre hastigheder

torsdag, 21. januar 2010

Konferencen om lokale medier på nettet gav et klart billede af et voksende spænd mellem de mediehuse, der satser digitalt, og de der ikke gør det.

I sin opsummering viste konsulent Nils Ulrik Pedersen, Update, hvordan nogle lokale medier står bomstille i forhold til udvikling af et publikum på nettet - mens andre bryder rammerne for, hvad han for tre år siden spåede muligt for lokalaviser.

Der viser sig en digital transformation i tre hastigheder:

På motorvejen kører mediehuse som Fynske Medier og Lolland-Falsters Folketidende. De har udskilt selvstændige forretnings-enheder, har dedikeret betydelige ressourcer til området og er i fuld gang med at udvikle indtægtsmuligheder nu, hvor publikum faktisk er til stede.

På landevejen kører huse som Vejle Amts Folkeblad og Medieselskabet Nordvestsjælland (nordvestnyt.dk), der begge har opnået fine resultater af en øget redaktionel satsning på nettet - men stadig har forholdsvis få digitale ressourcer og endnu ikke for alvor er begyndt at slå mønt af den øgede trafik.

Og så er det endelig tydeligt, at nogle lokale mediehuse stadig lister afsted på bivejene. Enkelte - eller mange - avisartikler bliver efter deadline lagt  ud på nettet. Og det er stort set dét. Her er ikke gode udsigter. Slet ikke set i lyset af de stærkt faldende print-oplag.

“Det er nu!”, opfordrede Nils Ulrik Pedersen på konferencen. Der går under alle omstændigheder en årrække, før der for alvor er resultater af indsatsen. Så det er et langt sejt træk, hvor ledelsen konstant må gå i spidsen for udviklingsarbejdet.

Vejr og lokalpolitik - et sikkert hit

onsdag, 20. januar 2010

Statistikken over sidevisninger hos de lokale netmedier taler sit tydelige sprog. Kommunalvalget i november gav et markant løft til søjlediagrammerne.

Tendensen var tydelig hos alle de repræsenterede medier ved UPDATEs konference “Lokale medier - hvor ligger fremtiden på nettet?” Det gav resultater at være tilstede på valgstederne og blandt vælgerne på dagen, ligesom konstitueringen i de efterfølgende dage blev fulgt af brugerne. Begivenheden i sig selv er således ikke nok til at sikre succes. Det afgørende er at være til stede og dække med både tekst og fotos.

En ekstra bonus for at rykke ud med hele mandskabet og følge valget på tæt hold fik Nordvestnyt.dk, da en fotograf tog et foto to DF’ere i håndgemæng. Billedet medførte en enorm trafik på sitet, ikke mindst fordi Nordvestnyt valgte ikke at sælge det fotografiske scoop til andre medier, så medier som Ekstrabladet måtte linke til Nordvestnyt.dk.

Hos Lolland Falsters Folketidende havde man efter kommunalvalget regnet med at rekorden på nettet ville blive svær at slå, men det var før lokalmediernes næste sikre brugersucces rullede ind over landet - vintervejret. Vejret har været en gave fra himlen til de lokale mediers netnyheder.

Også her har opskriften været klar for kilk-succes. Ud og tage billeder af tumulten omkring vejr og trafik og samtidig sikre en opdatering på nettet, så informationen er aktuel og har nytteværdi for brugerne. På Lolland Falster oplevede man, at denne opskrift førte til en rekord på nettet, der slog kommunalvalget - og så på en søndag, der plejer at være ugens slappeste besøgsdag.

Hør hvilket mandskab Lolland Falsters Folketidende måtte sætte ind for at skabe trafik-successen søndag d. 10. januar 2010

Lokal-konference: Pulsen skal altid slå på nettet

onsdag, 20. januar 2010

“Vi skal eje breaking news på Fyn. Pulsen slår altid på fyens.dk!”

Ordene blev sagt af chefen for digitale medier i Fynjske Medier, Richard Wraae, men kunne lige så vel være udtrykt af de øvrige internetchefer, som holdt oplæg på gårsdagens konference om lokale medier på nettet.

Når der sker noget stort - så skal det lokale medie være der. For eksempel har de seneste ugers vintervejr givet alle et kolossalt løft i trafikken.

“Vi elsker snevejr”, sagde chefredaktør Søren Knudsen, Lolland-Falsters Folketidende, som en ellers almindelig søndag, d. 10 januar, satte en imponerende rekord: 320.000 sidevisninger i løbet af et døgn.

Alle webchefer var enige om, at ”blå-blink”, lokalt 112-stof, er hjertet i breaking news for lokale medier. Og det kræver, at man er på tæerne næsten døgnet rundt. Den slags har det med at ske uden for normal 8-16-mødetid.

“Hvordan får I bemandingen til at hænge sammen”, lød spørgsmålet fra en af Søndagsavisens deltagere, efter at have hørt hvor få redaktionelle personer, hvert site drives af.

Fyens.dk er bemandet hver dag fra 6-22. Fra 1. februar også samme tidsrum i weekenden.

På Lolland-Falsters Folketidende er det den redaktionelle ledelse, der træder til, når der sker noget i aften- og nattetimerne, hvor webredaktionen ikke er bemandet. Sker der noget midt om natten, må den “vagthavende” chef ud af sengen og på arbejde fra hjemme-computeren.

På Vejle Amts Folkeblad deler de to webredaktører tjansen fra 6 til 18 hver dag - og de er samtidig klar til at træde til, når der sker store ting uden for det tidsrum.

Men det kan være hårdt at være webredaktør, når man også skal have et familieliv til at fungere, erkendte den eneste tilstedeværende kvindelige webchef, Lisbeth A. Rasmussen fra nordvestnyt.dk. Det er det muliges kunst. Ind i mellem kan man bare ikke nå at få tingene på helt så hurtigt, som man gerne ville, erkendte hun.

Update-konference:Lokale medier mod nye horisonter

tirsdag, 19. januar 2010

Mange lokale medier er rigtig godt på vej til at tjene gode penge på nettet. Ikke mange penge - men dog skabe økonomisk overskud. Og der er mange uudnyttede muligheder.

Det var konklusionen på konferencen “Lokale medier - hvor ligger fremtiden på nettet?” i dag. De fleste danske lokale mediehuse var repræsenteret blandt de 50 deltagere - plus en håndfuld norske.

Konsulent Nils Ulrik Pedersen havde for Update lavet helt aktuelle beregninger på den såkaldte netfaktor, der viste, at en del lokalaviser har rykket sig voldsomt de seneste par år, mens andre tilsyneladende står i stampe.

Blandt succes´erne er Lolland-Falsters Folketidende, Vejle Amts Folkeblad, Fynske Medier og Holbæk Amts Venstreblad/Kalundborg Folkeblad. Alle med oplægsholdere på konferencen.

Nils Ulrik Pedersen kom i sin konklusion med opfordring til, at de lokale medier sætter sig nye, højere mål:

Antal besøg pr. måned bør kunne nå 30 - altså en gang om dagen! Antal sidevisninger pr. besøg: Her kunne et både ambitiøst og realistisk mål være 10. Og endelig antal viste sider pr. bruger: Burde man ikke kunne nå 300 visninger pr. måned?

Det handler alt sammen om at være relevant for de lokale brugere. At være der, når de har brug for én. Det handlede alle oplæggene om. Følg med her på bloggen de kommende dage, hvor du kan læse om nogle af ideerne.

Lokus.dk - når lokalstof bliver need-to-know

torsdag, 27. august 2009

Har du prøvet Lokus.dk? Sådan lyder spørgsmålet på diverse debatfora. Har du prøvet Lokus.dk?

Gå ind på forsiden, tast din hjemmeadresse ind - og så ser du et luftfoto af dit hus og nærmeste omgivelser. Du er hjemme!

Og så kan du ellers gå på jagt efter lokale nyheder og information i aller-bredeste forstand. Hvilke huse er til salg i mit nærområde? Hvad sker der i det lokale kulturliv? Hvornår går den næste bus? Ja, du kan sågar finde ud af, om posten ud til tiden i dag.

Mediekonsulent Vin Crosbie hævder i et provokerende indlæg her i sommer, at journalister og medier har en falsk forestilling om, at borgerne ønsker sig lokale nyheder, som vi kender dem - i historieform.

Det passer ikke, siger Crosbie. De ønsker sig overhovedet ikke nyheder. De ønsker de vigtige informationer, der er pakket ind i nyhederne. Brugerne af lokale medier har bare været nødt til at finde sig i de journalistiske historier, for det var den eneste måde, de kunne få informationerne på.

Det er det så ikke længere! Kig lige på Lokus.dk igen: Tænk nu på, at alt hvad der findes på Lokus i dag er automatisk genereret stof andre steder fra. Stort set uberørt af menneskehånd. Hvis nu det stof blev suppleret med kontant, brugbar information i databaser og i helt korte “nyheder”. Leveret af måske to journalistiske medarbejdere plus et væld af velinformerede borgerjournalister.

Her har vi potentialet til en utrolig stærk spiller på lokalt plan. Måske skulle de lokale medier overveje andre måder (også) at levere lokal information på. Før andre snupper det marked også.

Du kan føle Lokus.dk på tænderne på seminaret Lokale medier - hvor ligger fremtiden på nettet? d. 17. september i Fredericia.

Eller tyg lidt på hvad Vin  Crosbie siger:

The solution, then, is to give them the abridged information, a concise précis of what´s locally going on around them. They´ll be far happier with that than with 24 printed pages or 30 minutes of video about the same information in story format.       

Boot-camp om levende tv

mandag, 18. maj 2009

Tv-journalisten John Sharify i sit meget levende og engagerede indlæg ved boot-camp'en levendeTV.

UPDATe og TV 2 Øst afholder i disse dage en ”boot-camp” med titlen ”Levende.tv” på Sørup Herregård ved Ringsted. Boot-camp’en handler om god tv-fortælling. Til at brede det emne ud for de 40 deltagere, er inviteret en række af USA’s bedste historiefortællere samt et par af de dygtigste danske af slagsen.

 Først på plakaten mandag 18. Maj var John Sharify, der tre gange har modtaget prisen som USA’s bedste nyhedskribent på tv. Til daglig arbejder John Sharify som nyhedsreporter på en nyhedskanal i Seattle.
Med fra Seattle havde John Sharify en række eksempler samt gode råd og tips til deltagerne.

I sit arbejde bruger John Sharify en række enkle værktøjer eller udsagn, som dels er direkte rettet mod den måde han angriber den enkelte historie på – og dels er med til at give ham selv et meningsfyldt job, som han kan være stolt af (næsten) hver eneste dag.

Hovedbudskabet fra John Sharify var i virkeligheden et forsøg på at få flere tv-fortællere til at tage deres job alvorligt. Hver dag.

 ”Det er måske meget naivt, men hver dag tænker jeg: I dag har jeg chancen for at lave den bedste historie, jeg nogensinde har lavet. Chancen for at gøre en dårlig historie god, en god historie fantastisk eller en virkelig god historie til noget bemærkelsesværdigt – at tilføje det lille kendemærke, der hæver historien op over alle de andre.

Desværre er de fleste tv-historier I USA det modsatte: De rører mig ikke, de forvirrer mig mere end de oplyser. Det mest oprørende er faktisk, at  folk lever af at lave den slags ting!”

De værktøjer,  John Sharify fokuserede på ved denne lejlighed, var især to som lyder:

  • Taking risks pays off
  •  Holding back – the surprise 

Det første eksempel John Sharify viste, var et, hvor han tog en stor chance ved at love sin redaktør en god historie om de nye arbejdsløshedstal. I sig selv en chance at tage!

John Sharify aftalte med redaktøren, at han nok skulle lave en historie, hvor tallene og fakta kom på banen – men også noget mere…

Sharifys version af den historie kom til at handle om en kø til en organisation, som uddeler gratis mad til de fattige og de arbejdsløse i Seattle. Indslaget er lavet som én lang panorering, som viser køen – med en speak som fortæller om folk i køen.

Nogle få fakta og få ord om dem som kameraet fokuserer på:  Enlige mødre, en arbejdsløs taxachaffør, en narkoman.  Sidst i indslaget lyder speaken: ”I dag kom tallene fra Washington om arbejdsløshed. Medierne har fortalt om tallene hele dagen. Disse folk lever i den statistik hver dag. Og køen vokser hele tiden. Indtil videre har vi set 44 mennesker, nu kommer nr. 45 – and so on…”.

Næste indslag handlede om, at der i USA er en tendens til, at der bliver teaset så meget for historierne – f.eks. om jordskælv – at det bliver for meget.

John Sharify blev sendt ud til et meget lille jordskælv med ingen skader og ingen tilskadekomne. Beslutningen fra Johns side blev: ”Jeg vil fortælle historien som den var”.

Resultatet blev en masse mennesker, som fortalte om, at de IKKE havde mærket noget som helst. Et meget underholdende indslag, hvor journalisten også tog en chance  - i dette tilfælde i forhold til sine chefer.  Han var bange for, om han skulle få tæsk for det af sin redaktør. I stedet fik han fortjent ros.

Budskabet fra John Sharify var, at medierne alt for ofte gør det modsatte:  Overdramatiserer situationen – og gør folk bange.

John Sharify i et tænksomt øjeblik.

John Sharify ser tænksomt til mens ét af hans indslag vises.

 

 

 

 

 

Det tredje indslag som John Sharify viste, handlede om at holde igen med at afsløre en overraskelse.

Indslaget fortalte historien om, hvordan en ung mand døde i forbindelse med nogle optøjer i Seattle, hvor pøbelen tog magten i centrum af Seattle – og hvor én døde efter et slagsmål, hvor han prøvede at hjælpe en kvinde.

Sharify fortæller historien om, hvordan den unge mands meningsløse død fik hans mor og søster til at bryde sammen for åbent kamera dagen efter drabet. I indslaget fortælles det også, at det nu er et år siden.

Men 2 minutter og 15 sekunder inde i indslaget skiftes pludselig vinkel. Nu præsenteres fire mennesker, som hver for sig har fået et nyt liv – fordi den unge mands  nyre, lunger, hjerte og bugspytkirtel blev deres redning.

John Sharifys eget udspil til den efterfølgende diskussion var spørgsmålet: Kan man vente for længe med at lade overraskelsen komme?

Den efterfølgende diskussion viste med al tydelighed, at det IKKE var tilfældet i denne omgang.

Se evt. dette interview med John Sharify, hvor han fortæller om sine metoder og sin tilgang til journalistik.

Små lokalsites giver plads til små annoncører

torsdag, 18. september 2008

På svenske Östersunds-Posten har et stort lokalt webinitiativ aktiveret en lang række annoncører, som avisen ikke tidligere har haft kendskab til.

Nyhedsredaktør Elin Olofsson fremlagde den 16. september 2008 resultaterne af det første års arbejde med 8 hyperlokale websteder i den svenske Östersunds-region. Fem millioner svenske kroner blev skudt i Hjärta-projektet (skudt igang på Alla Hjärtas dag - 14. februar 2007), der skulle udvikle borger- og lokaljournalistikken i området. Først blev der ansat otte webredaktører, der sammen og hver for sig skulle drive de otte lokale sites og - ikke mindst - skaffe så mange gode og dedikerede borgerjournalister som muligt.


Östersunds-Postens Elin Olofsson fortæller om Hjärta-projektet

Det blev til ialt godt 100 borger-bloggere, der ud over at bidrage til webstedet også blev fremhævet og bragt i Östersunds-Postens trykte avis.

Status efter ét år er, at de 100 bloggere har cirka 15000 visninger om ugen og den gennemsnitlige trafik på de 8 sider er steget med 60%. Økonomisk har det ifølge Elin Olofsson tilført mediehuset yderligere 10 mio. svenske kroner i annonceindtægter (en fordobling), hvilket igen har betydet, at de otte lokalsites fortsætter, selvom selve Hjärta-projektet kun var sat til at vare ét år.

Om annoncerne på de hyperlokale sider sagde Elin Olofsson:

Der findes faktisk et udmærket marked for helt små annoncører også helt lokalt. Vi har lavet et åbent format, så annoncørerne selv kan lave annoncer, som de så kan bestille til de lokale sites../

/.. Der betales én enhedspris per måned - og er der fem annoncer, deler de fem annoncører pladsen OG enhedsprisen - er der kun én, betaler den annoncør hele gildet selv. Der er ikke tale om, at det er annoncer, der stjæles fra aviserne. Disse (annoncører) var for små til avisen, men nu har de fået muligheden på de lokale websites.

Hvis noget sådant kan virke i Sverige… Kan det så ikke også virke i Danmark?


Elin Olofsson fortæller, hvordan de på Östersunds-Posten har koblet artikler og bloggere sammen. I dette tilfælde et Video-indslag (øverst) med en samling aktuelle blogposter (nederste cirkel)

Brug de lokale ‘hverdagsmagere’ til Public Journalism

tirsdag, 16. september 2008

UPDATEs Marianne Hansen peger på, at fremtidens lokaljournalister, skal være bedre til at få fat i de borgere, socialforskningen kalder ‘hverdags-magerne’.

Her er tale om den borger, der slår ud med armene, når du beder dem om en kommentar til det årlige kommunalbudget, og siger: “Ork, det ved jeg ikke noget som helst om!”. Altså borgere, der har givet op over for alle de store sager, hvor mere kompliceret økonomi eller politik er involveret.


UPDATEs Marianne Hansen talte på konferencen om at engagere ‘hverdags-magerne’.

Ifølge Marianne Hansen skal journalisterne passe på med ikke at lade de typiske græsrods-eksperter “stjæle mikrofonen”. Hverdags-magerne er langt mere interessante, da det typisk er dem, der er meget engagerede i lokale foreninger og klubber, og derfor ved og kender til alle de nuancerede detaljer i lokalområdets anatomi.

Vi kender alle den traditionelle konflikt-historie, og hvordan den bliver til. En borger råber op: “Det er for dårligt, at… ” hvorefter man kontakter den ansvarlige, der klogt og medietrænet svarer: “Det er for dårligt, men vi har jo ikke fået pengene, til at…”

Så står brugeren tilbage en historie, der ikke fører nogen-som-helst steder. Her er det, at journalisten skal kunne håndtere at bruge borgerne mere og bedre til rent faktisk at skitsere en realistisk løsning på problemet… Og om det overhovedet ér et problem!

Marianne Hansen arbejder med en model med følgende punkter:

  • Problem - > Ordentligt beskrevet.
  • Information -> Giver gruppen så meget information som muligt.
  • Løsning -> Giver folk plads til at komme med løsnings-ideer (nettet).
  • Netværk -> Hvor er der nogle folk, der prøver at gøre noget ved problemet

Marianne advarer igen mod græsrods-eksperterne, som journalisten let falder for at lade tale. Han/hun kan nemlig tale det sprog, der tales på rådhuset eller i ekspertkredse. Og så taler de klogt i citater og rubrikker. Problemet er blot, at denne type kun plejer at kæmpe for deres EGEN børnehave eller legeplads, hvor deres løsninger ofte kun hjælper deres egen lokale børnehave.

Her skal man ifølge Marianne (der bakkes op af Jesper Nørgaard fra JydskeVestkysten i Esbjerg) tage sig den tid, det kræver, at få hverdags-mageren tunet ind på sagen.

Tid er i det hele taget noget, man skal prioritere at have på lokalaviserne. Men skal turde følge en historie og samle op på den. Blot fordi den efter 2-3 dage er færdig i hovedet på journalisten, er den ikke nødvendigvis færdig i borgernes hoveder.

Man skal på lokalavisen vælge at sige: “Vi er ligeglade med, hvad der kommer af nye historier ind af døren - vi bliver på denne historie, da der er meget mere at redde ud her!” - slutter Marianne af.

Som jublende groupie af borgergenereret journalistik, så efterlader Mariannes ord mig med en snært af dårlig samvittighed. Hvem er hverdagsmagerne i mit lokalområde?…

For græsrods-eksperten skal jeg nok finde :-) Hvem er hverdagsmager der, hvor DU bor?

Borgerjournalistik på tre måder

tirsdag, 16. september 2008

På UPDATE’s lokaljournalistik-konference på PUC i Århus, åbnede dagen med oplæg fra og om tre meget forskellige borgerjournalistik-projekter.

Første oplæg kom fra Henriette Pilegaard fra JydskeVestkystens redaktion i Sønderborg. Her har man hvervet 300 borgerjournalister, der faktisk har frie hænder til at smide ting online fra dag ét. Artiklerne kommer ind så godt som uredigeret og aldeles uprioriteret - altså i den tidsmæssige rækkefølge, der er trykket på ‘enter’ ude hos borgerjournalisterne.


Henriette Pilegaard fra JydskeVestkystens redaktion i Sønderborg

På lokalsitet Aarhusvest.dk har Birger Agargaard grebet det helt anderledes an. Her hverver han studerende til en form for borgerjournalist-uddannelse, hvor op til 12 studerende af gange får nøje planlagt undervisning i journalistiske grundtrin som at skrive en god rubrik, vinkle, bruge flere kilder, interviewe med hv-ord med mere. De studerende lærer også grundlæggende fotografering inden de slippes løs på sitet. Herefter er de empowered til at gøre næsten, hvad de vil. Birger Agergaard prøver ganske vist at læse alt igennem, men når ikke altid det hele, og må derfor - som ansvarhavende - forlade sig på, at journalisterne holder sig inden for lovens rammer.


Ansvarhavende redaktør på Aarhusvest.dk, Birger Agergaard.

På Nordjyske Medier har DitCentrum.dk mere snit af regulært community, hvor Jeanett Schmidt er såkaldt Community Manager. Her er features som besvar/kommenter, e-mail dette indlæg samt et RSS-feed til hver enkelt indlæg/post koblet på. Jeanett Schmidt og hendes kolleger læser alt igennem og ser alle billeder igennem. Men det er nu ifølge hende selv yderst sjældent, at der er brug for at slette noget. Alle kan i princippet deltage som borgerjournalister - man skal bare oprettes som profil på DitCentrum.dk.


Jeanett Schmidt, Community Manager på DitCentrum.dk.

Der ér faktisk redaktionelt indhold på siden også. Det er placeret i en tynd spalte i venstre side af forsiden. Ind i mellem, vender redaktionen i Aalborg produktionen (så at sige) og spørger om borgerjournalisternes hjælp til at skrive en given historie. Det skete, da journalisterne åbnede researchen til en historie om en dræbt cyklist, manglende cykelstier og trafiksikkerheden på visse strækninger i det nordjyske. Dermed har Nordjyske faktisk også taget lidt hul på det, amerikanerne kalder ‘Crowdsourcing’.

Der er fordele og ulemper ved alle tre modeller. Som jeg lige ser det, synes JydskeVestkystens model måske at være en smule ‘alt-godt-fra-havet’-rodet, mens modellen i Aarhusvest.dk klart er ultraambitiøs rent journalistisk… Måske FOR ambitiøs. Her har man nemlig svært ved at holde på sine borgerjournalister, når først de er uddannet og har været i gang i et stykke tid.

Om DitCentrum.dk har fundet den rigtige sti er heller ikke til at sige. Men her er ingen tvivl om, at man i det mindste har fået engageret sine borgerjournalister i en grad, der ikke tidligere er set i Danmark. Men måske skal det store nordjyske mediehus huske også stadigvæk at trække lidt i den redaktionelle (professionelle) journalistiske retning, hvor borgerjournalistikken stadig ikke helt slår til med den uafhængige kritiske journalistik. Historien med den dræbte cyklist (link kommer) er et godt eksempel.

Jeg ved det ik’? :-)

Nyhedshund frem for alt

tirsdag, 29. juli 2008

TV2/FYN gør det. DR Trekanten, Århus Stiftstidende, TV2/ØST og Vesthimmerlands Folkeblad prøver det også. Og måske behøver jeg slet ikke at nævne JydskeVestkysten og Nordjyske Medier.

Rundt omkring på lokale og regionale medier bliver tanken om at lade brugerne komme til at bidrage på nye måder afprøvet - fortrinsvis i afgrænsede reservater. Journalistik for sig og “brugergenereret indhold for sig”.

En spørgeskemaundersøgelse gennemført blandt redaktionelle chefer på lokale og regionale medier i foråret 2008 afspejler en klar dobbelthed:

På den ene side mener 7 ud af 10 redaktionelle chefer, at borgernes/brugernes inddragelse i det journalistiske arbejde er en vigtig del af det redaktionelle udviklingsarbejde.

På den anden side er de samme redaktører stort set enige om, at lokale medier har én bestemt rolle, der overtrumfer alle andre: Rollen som nyhedshund - formidler af lokale nyheder. Altså den helt traditionelle rolle som afsender af “oplysning til borgerne om samfundet”.

Det er der jo ikke meget borgerinddragelse og dialog i. Men når man går lidt længere ned i tallene, viser det sig, at roller som “igangsætter af samtaler om lokale spørgsmål” og “platform for at borgerne kan diskutere og opbygge netværk” af op mod halvdelen af de redaktionelle chefer også anses for at være helt afgørende for de lokale medier.

Disse mere dialogsøgende roller har fortsat ikke nær så stor tilslutning som den klassiske nyhedsformidler - men der er dog en gryende opmærksomhed i disse retninger.

Eksemplerne nævnt i starten viser, at tankerne afprøves rundt omkring. Fortsat kun i afgrænsede reservater. Men dog med interessante erfaringer der længere hen ad vejen giver mulighed for forskellige former for koblinger med den “rigtige” journalistik.

UPDATE er i gang med at samle disse erfaringer - men har du nogle bud på, hvad redaktionerne kan tage med sig videre frem fra disse eksperimenter, hører jeg meget gerne fra dig. Skriv gerne en kommentar her på siden!