UPDATe og TV 2 Øst afholder i disse dage en ”boot-camp” med titlen ”Levende.tv” på Sørup Herregård ved Ringsted. Boot-camp’en handler om god tv-fortælling. Til at brede det emne ud for de 40 deltagere, er inviteret en række af USA’s bedste historiefortællere samt et par af de dygtigste danske af slagsen.
Først på plakaten mandag 18. Maj var John Sharify, der tre gange har modtaget prisen som USA’s bedste nyhedskribent på tv. Til daglig arbejder John Sharify som nyhedsreporter på en nyhedskanal i Seattle.
Med fra Seattle havde John Sharify en række eksempler samt gode råd og tips til deltagerne.
I sit arbejde bruger John Sharify en række enkle værktøjer eller udsagn, som dels er direkte rettet mod den måde han angriber den enkelte historie på – og dels er med til at give ham selv et meningsfyldt job, som han kan være stolt af (næsten) hver eneste dag.
Hovedbudskabet fra John Sharify var i virkeligheden et forsøg på at få flere tv-fortællere til at tage deres job alvorligt. Hver dag.
”Det er måske meget naivt, men hver dag tænker jeg: I dag har jeg chancen for at lave den bedste historie, jeg nogensinde har lavet. Chancen for at gøre en dårlig historie god, en god historie fantastisk eller en virkelig god historie til noget bemærkelsesværdigt – at tilføje det lille kendemærke, der hæver historien op over alle de andre.
Desværre er de fleste tv-historier I USA det modsatte: De rører mig ikke, de forvirrer mig mere end de oplyser. Det mest oprørende er faktisk, at folk lever af at lave den slags ting!”
De værktøjer, John Sharify fokuserede på ved denne lejlighed, var især to som lyder:
- Taking risks pays off
- Holding back – the surprise
Det første eksempel John Sharify viste, var et, hvor han tog en stor chance ved at love sin redaktør en god historie om de nye arbejdsløshedstal. I sig selv en chance at tage!
John Sharify aftalte med redaktøren, at han nok skulle lave en historie, hvor tallene og fakta kom på banen – men også noget mere…
Sharifys version af den historie kom til at handle om en kø til en organisation, som uddeler gratis mad til de fattige og de arbejdsløse i Seattle. Indslaget er lavet som én lang panorering, som viser køen – med en speak som fortæller om folk i køen.
Nogle få fakta og få ord om dem som kameraet fokuserer på: Enlige mødre, en arbejdsløs taxachaffør, en narkoman. Sidst i indslaget lyder speaken: ”I dag kom tallene fra Washington om arbejdsløshed. Medierne har fortalt om tallene hele dagen. Disse folk lever i den statistik hver dag. Og køen vokser hele tiden. Indtil videre har vi set 44 mennesker, nu kommer nr. 45 – and so on…”.
Næste indslag handlede om, at der i USA er en tendens til, at der bliver teaset så meget for historierne – f.eks. om jordskælv – at det bliver for meget.
John Sharify blev sendt ud til et meget lille jordskælv med ingen skader og ingen tilskadekomne. Beslutningen fra Johns side blev: ”Jeg vil fortælle historien som den var”.
Resultatet blev en masse mennesker, som fortalte om, at de IKKE havde mærket noget som helst. Et meget underholdende indslag, hvor journalisten også tog en chance - i dette tilfælde i forhold til sine chefer. Han var bange for, om han skulle få tæsk for det af sin redaktør. I stedet fik han fortjent ros.
Budskabet fra John Sharify var, at medierne alt for ofte gør det modsatte: Overdramatiserer situationen – og gør folk bange.
John Sharify ser tænksomt til mens ét af hans indslag vises.
Det tredje indslag som John Sharify viste, handlede om at holde igen med at afsløre en overraskelse.
Indslaget fortalte historien om, hvordan en ung mand døde i forbindelse med nogle optøjer i Seattle, hvor pøbelen tog magten i centrum af Seattle – og hvor én døde efter et slagsmål, hvor han prøvede at hjælpe en kvinde.
Sharify fortæller historien om, hvordan den unge mands meningsløse død fik hans mor og søster til at bryde sammen for åbent kamera dagen efter drabet. I indslaget fortælles det også, at det nu er et år siden.
Men 2 minutter og 15 sekunder inde i indslaget skiftes pludselig vinkel. Nu præsenteres fire mennesker, som hver for sig har fået et nyt liv – fordi den unge mands nyre, lunger, hjerte og bugspytkirtel blev deres redning.
John Sharifys eget udspil til den efterfølgende diskussion var spørgsmålet: Kan man vente for længe med at lade overraskelsen komme?
Den efterfølgende diskussion viste med al tydelighed, at det IKKE var tilfældet i denne omgang.
Se evt. dette interview med John Sharify, hvor han fortæller om sine metoder og sin tilgang til journalistik.
Hvem er hverdagsmager der, hvor DU bor?
