Journalist 2.0

Det handler om at afdække problemer for borgerne, men også om at opretholde den tilstræbte objektivitet. Det gør man på Fyn bl.a. ved at involvere brugerne og sørge for, at komme godt rundt om en historie.

Således har et plejehjem fået løst et problem med for dårlig og for ensartet mad. Småøer i det sydfynske øhav har fået en aftale med PostDanmark, der ellers havde droppet de små øer efter en sparerunde og en livsfarlig busterminal i Odense bliver nu lavet helt om - til glæde for både passagerer, chauffører og politiet.

DR Fyns projektleder, Jesper Borup, fortalte til UPDATE’s årlige konference om lokaljournalistik “Journalistik tæt på borgerne (2009)” om, hvordan han og journalisterne på den fynske regionalstation har strikket et koncept sammen for det, de kalder ‘Problemløsende Journalistik’.

“Vi savnede en sammenhæng i nyhedsstrømmen. Flere medier har jo forsøgt sig med borgerjournalistisk i 3-4 måneder og så lukket det ned igen, og evalueret på det. Borgerne nåede i virkeligheden aldrig at opdage, at det var der. Så i takt med at nyhedsstrømmen bliver stadigt stærkere, og alle vil have nye vinkler, så havde vi brug for at finde en metode til at skabe sammenhæng.”

Jesper Borup forklarer, at når nyhedsbilledet fragmeteres, så er en af sideeffekterne, at brugerne mister overblikket. Det fik folkene på DR Fyn til at kaste sig over arbejdet med ‘Problemløsende Journalistik’ - sekundært for at tilfredsstille journalisternes ønske om at arbejde mere i dybden med historier.

Brugerne leder ifølge Jesper Borup i disse år efter nye grunde til at bruge nyhedsmedierne - de søger nytteværdi. Det er den centrale grund til at avisernes oplagstal er faldende og folk i stedet bruger mere og mere tid på tjenester som Facebook og YouTube m.m.fl. - steder hvor brugerne selv kan fortælle om, hvad de oplever og har af problemer -> Mao. borgerjournalistik.

“Vi undersøgte sagen ved en lytterundersøgelse. Det afslørede at lytterne gerne vil have positive historier. Af journalistier opfattes det jo pr. instinkt til det modsatte af journalister. Derfor opfandt vi begrebet Problemløsende Journalistik”.

DR Fyn udarbejdede allerede under de første par historieforløb et beskrevet koncept bag titlen ‘Problemløsende Journalistik’. Det skal beskrive formålet med metoden og definerer en begyndelse, en midte og en afslutning på historien. I praksis arbejdes der efter devisen, at ‘vinklen på den næste historie skal være endnu tættere på en løsning, end den historie, du skriver nu’.

Konkret har DR Fyn blandt andet lavet problemløsninger om:

1) Borgerne på en række sydfynske øer, havde fået forringet servicen fra PostDanmark betragteligt efter en besparelsesrunde. Der blev afdækket flere forskellige vinkler på problemet og til sidst satte parterne sig sammen og fandt en løsning.

2) Borgerne på et plejehjem oplevede at få blot 3 forskellige retter mad i ugevis. Igen blev flere vinkler i sagen afdækket og tilsidst blev det aftalt at plejehjemmet nu kunne servere mindst 7 retter mad til beboerne.

3) I Svendborg havde man indkøbt PC’ere til eleverne - men de kom aldrig op at køre pga. tekniskeproblemer. Ved at køre historien og afdække problemet dukkede en IT-konsulent op fra Middelfart, der netop havde løst selvsamme problem her.

4) En ombygning af busterminalen ved Odense Banegård betød livsfarlige forhold for passagererne. Det blev en stor sag, da både passagerer, chauffører og ikke mindst politiet var utilfredse med forholdene. De forklarede problemet udfra deres synspunkter og sagen blev taget op politisk. (Læs Jesper Borups artikel: “Folk vil have bump, der males røde“)

“En hovedpointe er at det konkrete arbejde med Problemløsende Journalistik er rækkefølgen af vinkler. Den sikrer hele formålet - og overholder vi ikke den, er der stor fare for, at vi mister historien til spindoktorer og andre interessenter, der fordrejer og hi-jacker det hele.”

Lars Borup lægger meget vægt på, at lytterne selv begyndte at komme med gode løsninger. Og når DET sker, så begynder politikerne at forlange ændringer. Problemløsende Journalistik giver den sammenhæng.

Hos DR Fyn versionerer man, men har også en strategi for hvordan. PJ skal sikre et kontinuerligt og meningsfyldt forløb af opfølgende vinkler på en historie - og det betyder igen, at flere og flere lyttere/brugere henvender sig med ideer, tips eller bare information, der kan bringe historien videre.

Slutteligt fremhæver Jesper Borup to klare positive ændringer ved indførelsen af PJ:

1) Paris Hilton historien er ikke længere ugens mest læste hos DR Fyn - det er derimod de lokalt forankrede PJ-historier.
2) Brugernes kritik er gået fra det sædvanlige brok til konstruktive kritik med henvisninger til løsninger eller løsningsarbejde andre steder. Brugerne bidrager og forbereder sin kritik langt, langt bedre en før - til gavn for PJ og dermed lytterne selv.

“PJ er i udgangspunktet ikke specielt positivt, for det handler jo om at fortælle om et problem. Men i opfølgningerne dukker positive historier op, når brugerne henvender sig og bliver glade for at blive taget seriøst - og selvsagt når man kan fortælle om, at et problem er løst.”