Journalist 2.0

Journalist Martin W. Hansen og fotojournalist Lasse Bo Wamsler sad på Sjællandske Mediers redaktion i Slagelse og savnede gode og nærværende historier fra Korsør - 15 km væk. Derfor besluttede de sig for, at forlade Slagelse for en stund og flytte til Korsør.

På UPDATE’s konference ‘Journalistik tæt på borgerne 2009‘ fortalte Lasse Bo Wamsler, hvordan de to - nærmest fra den ene dag til den anden flyttede sig selv og PC’ere med til nabobyen Korsør for at lave nærværende lokaljournalistik.

Lasse Bo Wamsler fra 24Sjællandske

“Første problem var, at vi ville indrette os i en nedlagt butik. Men da vi skulle betale husleje og ingen penge havde, måtte vi opgive den ide. I stedet flyttede vi ind hos byens apotek og lånte møbler af Kirkens Korshær.”

Den eneste udgift for de to blev indkøb af agurker, som de gav til de af Korsørs borgere, der gav dem gode tip til historier.

Det er ligeså meget historien om to unge og energiske journalister, der tog en halv-autonom beslutning, så meget som det er historien om, hvor meget man rent faktisk kan opnå med meget, meget begrænsede midler.

Borgerne i Korsør tog næsten med det samme imod de to, og historierne rullede ind - ofte i et tempo, hvor de to måtte revidere planerne for arbejdsdagene, forklarede Lasse Bo Wamsler.

“Allerede de første dage i Korsør havde vi utroligt travlt med at lave historier. Men vi skulle jo også snakke med folk, så arbejdsdagene blev lidt lange. Vi måtte hurtigt lave en fordeling, hvor den ene snakkede med folk, mens den anden skrev artikler eller producerede indslag.”

Det faktum, at de to endte med at sidde på byens apotek - og ikke i en nedlagt butik i hovedgaden - betød, at Martin og Bo kom endnu tættere på byens borgere, end de i første omgang havde turde håbe på. Lasse noterede sig blandt andet følgende fordele.

1. Vi har haft mange, der er kommet forbi for at få en snak. et par stykker har givet historier mens andre har givet ideer til nye historie.
2. Når man finder på en skør ting (agurker) så vækker det en positiv opmærksomhed.
3. Vi oprettede en Facebook-gruppe. Vi tog en masse billeder af det ene og det andet. Gjorde det let for folk at følge med og dele ting om Korsør.
4. Ordet ‘nærhed’ er nøglen i MoJo-arbejde.

Lasse Bo Wamsler afsluttede med en snak, om de planer Sjællandske Medier arbejder med for dækningen af efterårets kommunalvalg.

Med afsæt i blandt andet de erfaringer mediehuset har fra Lasses og Martins udflytning til Korsør, arbejdes der med planer om, at udstationere flere journalister på flere rådhuse i det store sjællandske dækningsområde.

Her skal de med mobiltelefoner og software som LiveStream skabe levende billeder til Sjællandske Mediers TV-kanal, 24Sjællandske.

Den traditionelle forsamlingshus-tankegang er stendød. Folk er mere-eller-mindre ligeglade, og særligt de yngre vælgere (under 30) er aldeles ligeglade. Det er TV2 Østs Ole Hampenberg Andersens klare opfattelse, da han 16. juni 2009 delte sit oplæg med ideer til det kommende kommunalvalg til deltagerne på UPDATE’s årlige konference om lokaljournalistik ‘Journalistik tæt på borgerne‘.

Sammen med resten af TV2 Øst har han søsat projektet ‘Glemmer du, så…’.

I stedet for at sidde med hænderne i skødet og vente på, hvad kommunalpolitikerne kommer med at oplæg, vil TV2 Øst give mikrofonen til borgerne og med udgangspunkt i interviews med dem, stille udvalgte politikere til ansvar for de forgangne års førte politik.

“Det der med, at mange politikere føler det som en demokratisk ret, at få taletid i medierne, skal vi væk fra. Det er os, der med udgangspunkt i, hvad der interesserer folk, skal sætte dagsordnen for valgets temaer”.

Lektor Roger Buch talte tidligere på konferencen om, at han ikke tror på at strukturreformen får megen sendetid til valget i november. Det har Ole Hampenberg Andersen dog en kontra-melding på, da TV2-Øst har tænkt sig NETOP at fokusere på det - på alle de løfter om forbedringer ved hjælp af stordrift-fordele, der blev lovet, da reformen blev iværksat.

Ole Hampenberg Andersen fortalte om en række tema’er, der allerede nu bliver planlagt til valget:

• Strukturreformen SKAL evalueres
• Fokus på vælgernes egen indsats
• Spillet mellem borgmester og kommunaldirektør (hvor stopper forvaltning og hvornår starter politik?)
• Kommunalt selvstyre - Er det en realitet? (Kommunen er skatteudskrivende led. Men hvad bruger de egentlig mine penge til? Og er der regler for, hvad de må bruge?).

I forhold til disse tema’er (og adskillige andre) udvikler man på TV2 Øst på flere former:

• Valgnyheder - med interaktivitet (ingen paneldebatter i 19:30-udsendelser)
• Web bliver rigtig stort (skal binde interaktivitet sammen med TV)
• Identifikation (konge-kriterium - “what’s in it for me”)
• Masser af live-TV
• Clinch (et lille format der lægges ind i 22-udsendelsen - politiker vs. journalist - politikere er ikke så gode til at holde hinanden oppe på spørgsmål i paneldebatter. Der er journalister meget bedre til at holde fast og bore ind)
• Formateret optaktsprogram (bl.a. en times-udsendelse på valgaftenen)

På TV2 Øst er man helt klar over, at valgforsker Roger Buch har ret, når han hævder, at den store vælgerskare af folk under 30 er en overset gruppe blandt journalister og medier i valgkampen. Valgkampe kommer ofte til at handle om fordelingspolitiske emner såsom: Hvor mange penge skal børnehaven have, og hvor mange penge skal de ældre have osv. osv. Her kan de unge bringes mere i spil, hvis man i stedet fokuserer mere på værdipolitiske spørgsmål.

“Vi skal give dem noget at reagere på. Noget der handler om værdier mere end om et fastsat beløb.”

Projektet ‘Glemmer du, så…’ begynder at rulle hos TV2 Øst i løbet af det tidlige efterår 2009.

Journalister skal også interessere sig for kommunalpolitik imellem kommunalvalgene.

Lektor og kommunalforsker, Roger Buch, fra Journalisthøjskolen i Århus gav de tilstedeværende journalister på UPDATE’s årlige konference om lokaljournalistik ‘Journalistik tæt på borgerne 2009‘ en venlig men bestemt henstilling, da han i sit oplæg samlede op på analyser af de foregående to kommunalvalg.

Han undrer sig over, at der graves så lidt i resultaterne af strukturreformen og forudser, at det kommende kommunalvalget kommer IKKE til at handle om den - heller ikke om følgende af harmoniserringer af skat, takster og hjemmehjælp osv. Roger Buch føler sig ret sikker på, at det de fleste medier ikke gør ret meget mere, end de plejer at gøre - nemlig at lave nogle paneldebatter i TV, der faktisk ikke gavner nogen andre end de deltagende politikere.

Roger hinter selv en række ideer til journalistisk ‘angreb’ på det forestående valg. Og her er der læring at hente hos netmedier og de sociale tjenester på nettet. For eksempel er det slående som politikerne har kastet sig over Facebook, twitter m.fl. - faktum er blot, at al forskning ind til nu peger på, at det i Danmark ikke flytter noget-som-helst i forhold til de almindelige borgere. Når politikere er på Facebook og Twitter læses og følges de næsten udelukkende af andre politikere, journalister eller aktive medlemmer af partierne. Og endnu vigtigere - der er intet, der tyder på, at det flytter stemmer.

Det samme gælder valgmøder i forsamlingshusene - de tjener primært til formål at få ‘vist giraffen’ end at komme i dialog med borgerne, mener Roger Buch.

Uden at pege på det direkte, er det tydeligt, at den randrusianske kommunalforsker ønsker sig at se, at kommunalreformen får et par kritiske ord med på vejen. Nu er der gået én periode siden indførelsen og løftet om driftsfordele ved stor-kommuner er ikke opfyldt på en lang række områder. Faktisk er der i de store kommuner ansat endnu flere adminitrative medarbejdere til forskel fra social- og sundhedshjælpere, lærere og pædagoger, der har været udsat for store nedskæringer, lukninger og fyringer.

Det hænger blandt andet sammen med, at den ideelle kommunestørrelse ifølge forskningen er på 36.000 indbyggere. Små kommuner er dyre - og det er store kommuner også. Faktum er, at den gennemsnitlige kommunestørrelse i Danmark er landet på 55.000 indbyggere.

Mod slutningen af sit oplæg, kom Roger Buch med en stille bøn om, at alle de journalister, der skal dække valget til efteråret - og som med stor sandsynlighed vil ringe til ham undervejs i valgkampen - vil starte med at læse hans seneste bog “Nye kommunalvalg?“. Ikke for at Roger skal tjene penge, men for at journalisterne og forskerne samlet kan opkvalificere spørgsmålene og dermed gøre dækningen af de vigtige kommunalvalg bedre.

Det handler om at afdække problemer for borgerne, men også om at opretholde den tilstræbte objektivitet. Det gør man på Fyn bl.a. ved at involvere brugerne og sørge for, at komme godt rundt om en historie.

Således har et plejehjem fået løst et problem med for dårlig og for ensartet mad. Småøer i det sydfynske øhav har fået en aftale med PostDanmark, der ellers havde droppet de små øer efter en sparerunde og en livsfarlig busterminal i Odense bliver nu lavet helt om - til glæde for både passagerer, chauffører og politiet.

DR Fyns projektleder, Jesper Borup, fortalte til UPDATE’s årlige konference om lokaljournalistik “Journalistik tæt på borgerne (2009)” om, hvordan han og journalisterne på den fynske regionalstation har strikket et koncept sammen for det, de kalder ‘Problemløsende Journalistik’.

“Vi savnede en sammenhæng i nyhedsstrømmen. Flere medier har jo forsøgt sig med borgerjournalistisk i 3-4 måneder og så lukket det ned igen, og evalueret på det. Borgerne nåede i virkeligheden aldrig at opdage, at det var der. Så i takt med at nyhedsstrømmen bliver stadigt stærkere, og alle vil have nye vinkler, så havde vi brug for at finde en metode til at skabe sammenhæng.”

Jesper Borup forklarer, at når nyhedsbilledet fragmeteres, så er en af sideeffekterne, at brugerne mister overblikket. Det fik folkene på DR Fyn til at kaste sig over arbejdet med ‘Problemløsende Journalistik’ - sekundært for at tilfredsstille journalisternes ønske om at arbejde mere i dybden med historier.

Brugerne leder ifølge Jesper Borup i disse år efter nye grunde til at bruge nyhedsmedierne - de søger nytteværdi. Det er den centrale grund til at avisernes oplagstal er faldende og folk i stedet bruger mere og mere tid på tjenester som Facebook og YouTube m.m.fl. - steder hvor brugerne selv kan fortælle om, hvad de oplever og har af problemer -> Mao. borgerjournalistik.

“Vi undersøgte sagen ved en lytterundersøgelse. Det afslørede at lytterne gerne vil have positive historier. Af journalistier opfattes det jo pr. instinkt til det modsatte af journalister. Derfor opfandt vi begrebet Problemløsende Journalistik”.

DR Fyn udarbejdede allerede under de første par historieforløb et beskrevet koncept bag titlen ‘Problemløsende Journalistik’. Det skal beskrive formålet med metoden og definerer en begyndelse, en midte og en afslutning på historien. I praksis arbejdes der efter devisen, at ‘vinklen på den næste historie skal være endnu tættere på en løsning, end den historie, du skriver nu’.

Konkret har DR Fyn blandt andet lavet problemløsninger om:

1) Borgerne på en række sydfynske øer, havde fået forringet servicen fra PostDanmark betragteligt efter en besparelsesrunde. Der blev afdækket flere forskellige vinkler på problemet og til sidst satte parterne sig sammen og fandt en løsning.

2) Borgerne på et plejehjem oplevede at få blot 3 forskellige retter mad i ugevis. Igen blev flere vinkler i sagen afdækket og tilsidst blev det aftalt at plejehjemmet nu kunne servere mindst 7 retter mad til beboerne.

3) I Svendborg havde man indkøbt PC’ere til eleverne - men de kom aldrig op at køre pga. tekniskeproblemer. Ved at køre historien og afdække problemet dukkede en IT-konsulent op fra Middelfart, der netop havde løst selvsamme problem her.

4) En ombygning af busterminalen ved Odense Banegård betød livsfarlige forhold for passagererne. Det blev en stor sag, da både passagerer, chauffører og ikke mindst politiet var utilfredse med forholdene. De forklarede problemet udfra deres synspunkter og sagen blev taget op politisk. (Læs Jesper Borups artikel: “Folk vil have bump, der males røde“)

“En hovedpointe er at det konkrete arbejde med Problemløsende Journalistik er rækkefølgen af vinkler. Den sikrer hele formålet - og overholder vi ikke den, er der stor fare for, at vi mister historien til spindoktorer og andre interessenter, der fordrejer og hi-jacker det hele.”

Lars Borup lægger meget vægt på, at lytterne selv begyndte at komme med gode løsninger. Og når DET sker, så begynder politikerne at forlange ændringer. Problemløsende Journalistik giver den sammenhæng.

Hos DR Fyn versionerer man, men har også en strategi for hvordan. PJ skal sikre et kontinuerligt og meningsfyldt forløb af opfølgende vinkler på en historie - og det betyder igen, at flere og flere lyttere/brugere henvender sig med ideer, tips eller bare information, der kan bringe historien videre.

Slutteligt fremhæver Jesper Borup to klare positive ændringer ved indførelsen af PJ:

1) Paris Hilton historien er ikke længere ugens mest læste hos DR Fyn - det er derimod de lokalt forankrede PJ-historier.
2) Brugernes kritik er gået fra det sædvanlige brok til konstruktive kritik med henvisninger til løsninger eller løsningsarbejde andre steder. Brugerne bidrager og forbereder sin kritik langt, langt bedre en før - til gavn for PJ og dermed lytterne selv.

“PJ er i udgangspunktet ikke specielt positivt, for det handler jo om at fortælle om et problem. Men i opfølgningerne dukker positive historier op, når brugerne henvender sig og bliver glade for at blive taget seriøst - og selvsagt når man kan fortælle om, at et problem er løst.”

Den norske VG-chef, Torry Pedersen, leverede en sjældent set engageret, underholdende og revsende pep-talk torsdag (30. april) på UPDATE’s konference ‘Nyheder i nuet’.

Med fokus på VG og at internettets vigtigste nøgleord er ‘Deling’ og ‘Feedback’ gav han samtlige tilstedeværende en venskablig lussing, for at få dem til at forstå, at der ikke er nogen grund til at bekymre sig om nyheder på nettet… Der er snarere grund til at bekymre sig om papiraviserne, som danske mediehuse tilsyneladende stadig har travlt med at klamre sig til.

VG’s direktør Torry Pedersen mener ikke, at danske medier helt har forstået, hvad det er internettet kan gøre for dem.

Torry indledte med et citat fra det norske journalistforbunds generalsekretær, Per Edgar Kokkvold. For nyligt udtalte:

“Tidligere gjaldt det om at komme for sent så tidligt som muligt - nu må man være der, når det sker”.

Det er rigtigt, fastslår Torry. Den første del er! Den sidste del er helt forkert, for ingen journalist kan regne med at være der, hver gang der sker noget, mener den norske medieboss.

Brugerne derimod - er der hver gang, der sker noget. Med et drilsk smil forklarer han:

“Den vigtigste nyhedsredaktion er ikke den, der har råd til en helikopter, men den som kender flest almindelige borgere med en mobiltelefon i lommen.”

Man kan ifølge den norske mediedirektør tale om et før-og-nu-scenarie.

Før: Interviewede journalisterne udvalgte kilder og sammensatte historien.
Nu: Skal journalisterne facilitere at kilder kan levere og brugerne selv sammensætte historien.

“Nettet er at dele,” slog Torry Pedersen gang på gang fast, og viste hvordan VG havde brugt sine læsere til at lave en hurtigere, bedre og mere præcis dækning af en storm, der fik smadret en del huse i sin rasen. Via gratis-tjenesten Cover-it-Live (tidl. beskrevet på onlineminds.dk) kunne avisen løbende samle op på historien og give en status, mens mere nyt og billeder fra brugerne, der blandt andet brugte mobiltelefoner, rullede ind i en twitter-tråd, som blev embed’ed direkte ind på VG Nett.

“Det er vigtigt at forstå at web er en delings- og feedback-platform.”

Torry bad indtrængende folk tilstede om at forstå dette ‘mantra’. Nyheder bliver ikke udvandede og overfladiske ligegyldigheder af at blive skabt ved brugerinddragelse og deling - snarere tværtimod.

Alle, der påstår, at internettet er et ’shallow’ overfladisk medie, tager 100% fejl. Der findes ifølge Torry intet så overfladisk som eksempeltvis TV. TV-nyhederne transkriberet fylder ikke en gang én side i Berlingske Tidende, påstod han. Internettet er faktisk det mest uddybende medie vi kan få.

Med slet skjult munterhed blev historien om det nødlandede fly på Hudson River trukket frem. Alle aviser fra LA Times til lokale medier i Charlotte havde billedet af det nødstedte fly på forsiden. Et billede, der var taget af en fyr ombord på en af de færger, der sejlede ud og bjærgede flypassagererne. Et billede han havde smidt på twitpic - en twitter billeddelings-service. Her skar Torry et skarp grimasse, mens han viste en Google Map over området omkring nedstyrtningsstedet.

“Hvor var det flyet nødlandede? Midt på Hudson River! Hvor mange af verdens største mediehuse har hovedsæder eller kontorer ved bredden af Hudson River? Every-fucking-one of them!!!”

Alligevel brugte de alle sammen twitpic-billedet fra fyren på færgen.

Et godt eksempel på det, Torry indledte med - at journalisterne kun yderst sjældent kan være på location, når store nyheder pludseligt sker. Det skal de heller ikke, for brugerne er der allerede. Og de er næsten altid villige til at dele med medierne.

Man fristes til at spørge, om ikke det kun er fair, at medierne så også deler med brugerne!?

Billedet, som blev taget af en færgepassager, af det forulykkede fly på Hudson River, inden billedet røg i alverdens aviser - blandt andet LA Times.

Forårets store bogudgivelse hos UPDATE bliver torsdag d. 30. april. Her udkommer ‘Nyheder i nutid‘ - et værk redigeret af Lars Kabel med en lang række kendte ansigter i den danske mediebranche.

Det sker i forbindelse med konferencen ‘Nyheder i nuet‘, der løber af stablen i Falconér Centret samme dag.

Her vil der blive diskuteret nyheder og nye platforme og konsekvenserne af brugen af disse, samt præsenteret resultater af flere undersøgelser og forskningsprojekter. Flere af landets medie-bosser vil være at finde i Falconér Centret, hvor også vi fra UPDATE vil være at finde med “blogpennen” parat.

Var du én af dem, der ikke kunne komme med til konferencen, kan du følge nogle af indlæggene her på Journalist 2.0.

(tag: nyhederinutid)

“Det kan simpelthen ikke gøres tydeligt nok på websitet, at folk kan levere tip, og at vi nok skal håndtere dem seriøst”

Så klart var rådet fra journalist Jesper Woldenhof fra Berlingske.dk, da han sammen med sine kolleger Morten Crone og Morten Frich besøgte UPDATE i København den 27. januar 2008. Anledningen havde de så at sige selv skabt, da de 20 dage forinden - sammen med fotograf Erik Refner - fik tildelt Cavling-prisen 2008 for arbejdet med det tværmedielle projekt ‘Forbrydelsen‘.

Vinderne af Cavling-prisen 2008 - fra venstre: Morten Frich, Jesper Woldenhof og Morten Crone

Udover at gruppen (primært de to Morten’er) har lavet en ordentlig omgang solid undersøgende journalistik, så har de sammen (anført af netjournalisten Jesper) også formået at bruge nettet som central publiceringsplatform og til at involvere brugere, borgere og ikke mindst store og små vidner - primært til at bidrage med udredningen af en politireform, der, trods løfter fra de ansvarlige ministre, viste sig at være behæftet med alvorlige fejl og mangler, og samtidigt afdække en kultur hos Danmarks politi, som måske kunne minde lidt om vi-alene-vide-Sovjet-tiden.

Det er hovedsageligt det med brugerinddragelsen, der imponerer mig. To avis-journalister, Morten Crone og Morten Frich, der finder på, at ville udgive deres måske mest komplicerede og bemærkelsesværdige historie på nettet - en for dem næsten ukendt platform - og samtidigt vælge at involvere brugere, kilder, casepersoner m.m. meget, meget tidligt i processen. Det er så’gu høj klasse at turde tage “det store spring”.

“Det er egentlig ikke siden eller projektet, der er vigtigt for os. Det er metoden eller måden, vi har løst det hele på. Morten og Morten har jo haft et kolossalt materiale, og jeg har forsøgt at løse det med diverse gratis applikationer, og hvad jeg kunne finde, undervejs.”

Jesper Woldenhof lagde ikke skjul på, at der er gået væsentligt mere end 37 timer på arbejdsugerne i det forgangne år, og at det ikke altid har været lige nemt at være ambitiøs og moderne på samme tid.

“Det startede jo med en lille historie, der blev til et kæmpe-projekt, som vores CMS slet ikke er bygget til at håndtere”

Han prøvede at sætte de fremmødte ind i, hvorledes der undervejs måtte repareres direkte i systemkoden, da Berlingskes CMS var beregnet til et nyheds-site, hvor alt, der er mere end tre måneder gammelt, automatisk stryger ud.

Men trods det, at Jesper mener, at temasiden om ‘Forbrydelsen’ er frygteligt rodet, så er de tre enige om, at det har været en god ide med rullende start og løbende udgivelse.

Journalist Morten Frich forklarede, hvordan en af nøglerne undervejs var at køre med åben research og tidlig involvering af kilder og brugere med flere. Ved flere lejligheder betød det faktisk øjeblikkelig videreudvikling af historien i form af en reaktion fra en kilde. Et eksempel var, da Morten og Morten udgav artiklen “Politichefer skal undersøge sig selv“. Her ytrede S og SF en utilfredshed med, at ikke alle landets betjente skulle spørges i sager om anmeldt politisvigt. Kort efter offentliggørelsen ringede den nyudnævnte justitsminister Brian Mikkelsen til Morten Crone for at slå fast, at det ville betjentene nu alligevel blive.

Med andre ord ændrede gruppens løbende artikler ind i mellem en igangværende dagsorden et sted i politi-systemet, nye kilder dukkede op eller gamle kunne pludselig huske mere. Det brugte gruppen som indikator for, om de var på rette vej. En prompte reaktion betød som regel, at der var mere i sagen.

Særligt de mange reaktioner fra borgerne rundt om i landet var overraskede. Mange af dem var særdeles hjælpsomme, forklarede Morten Frich. For at afdække politisvigtet skulle gruppen bruge nogle eksempler på, at borgere i fare ringede til politiet, men blev afvist. Morten Frich:

“Borgerne har været overraskende flinke til at bidrage. Når vi har bedt om at få en telefonudskrift som dokumentation - Bang, så lå den der fra borgeren dagen efter”

Brugerne har et stykke af vejen været et centralt punkt i ‘Forbrydelsen’ og “opklaringen” af den. Det er her, nettet har sin helt store styrke. Jeg vil ønske, at ‘Forbrydelsen’ for alvor tænder lyset for alle de redaktører og ledere i mediebranchen, der indtil nu har fokuseret på avisen som det primære medie.

Selv er de to skrivende journalister i projektet, Morten Crone og Morten Frich, ikke i tvivl, når man spørger, om de fremover kunne forestille sig lignende store undersøgende projekter uden nettet som central platform. Morten Crone:

“Om jeg kunne finde på at lave projekter i fremtiden, som ikke er tværmedielle???… Aldrig!!! Hey, på dage, hvor jeg ikke laver noget eller har fri, har jeg 1000 læsere. Hvor tydeligt kan jeg sige det.”

Og der kan sagtens udvides endnu mere digitalt, fastslog han:

“Det næste oplagte skridt er jo at undersøge, hvad vi kan med mobiltelefonen. Kan borgerne også være med i det?”

En rask paneldebat med Jakob Aqraou (eBay), Morten Wagner (Freeway) og Lisbeth Knudsen (Berlingske) skulle egentligt have handlet om, hvordan annoncesmarkedet måske fordeler sig i en ikke så fjern fremtid.

Desværre formåede debatvært Niels Lunde allerede tidligt at skabe en dyster stemning omkring hele seancen ved at starte med at stille de tre paneldebatører nogle meget negative spørgsmål, der var ladet med “betyder det ikke død og og en dårligere verden, det I gør”-agtige kontekster.

Morten Wagner blev blandt spurgt om noget i retning af, om ikke Freeway - med sine nye gossip-nyheds-service for stedse udelukker sig fra at lave “seriøse” nyhed i fremtiden.

Lisbeth Knudsen måtte prøve at udrede, om ikke Freeways og ikke mindst eBays satsninger på skaffe sig en stor andel af webannoncemarkedet ville betyde døden for den stolte gamle avis Berlingske Tidende (næsten 250 år gammel).

Jacob Aqraou skulle svare på om han (og eBay) ikke føler sig skyldige i, at tvinge frie og uafhængige medier til at lukke ved at stjæle avisernes markedsgrundlag.

Efter en god halv time måtte jeg desværre forlade paneldebatten. En anelse nedtrykt efter at have set den efterhånden gamle film ‘Epic 2014‘, som Niels Lunde insisterede på at vise publikum.

Hvad er det med de dystopier, hver gang ny teknologi præsenteres og nye strømninger og trends afløser gamle? På Fagfestivalens førstedag sad Andrew Keen og kaldte brugerne for dumme og brugergenereret indhold i webaviserne for den største ulykke, der er overgået nettet… Og nu dette?!

Hvor er humøret? Hvor er klarsynet? Hvor er begejstringen for og engagementet til at bruge de nye teknologier? Jeg er faktisk ret sikker på, at de tre i paneldebatten har mange gode, sjove og ikke mindst brugbare/anvendelige måder, at optimere indtjening og dermed sikre overlevelse i fremtiden.

Flere af de største spillere, når det drejer sig om teknologi til medierne, er i gang. Amazon har kaster sig over projektet ‘Kindle Reader‘ og har allerede langt flere end 200.000 bøger online - altså ikke bare salg, men bøger i digitaliserede udgaver - og solgt flere end 250.000 eksemplarer. Også Sony er i gang med et lignende projekt med mantra’et “We want to be for books what Apple is to music”.

Og teknologien er ikke kun i fremtiden. Den er her ifølge Christian Lausten og Anders Mogensen fra det Århusbaserede firma Seismonaut allerede nu. På konferencen Fagfestival 2008 refererede de blandt andet til firmaet Plastic Logic, der har lavet en særdeles praktisk digital-enhed, der i format ligner en A4-blok - vejer en smule mindre, og som kun bruger strøm, når den uploader en ny side.

Iføgle Anders og Christian kommer tiltag som disse til at ændre mediebilledet totalt. Med en tidshorisont på 10 år (frem mod 2018) fortalte de om blandt andet:

• kontekstuelle reklamer
• mikrobetaling
• mediehusenes “long tail”

Det handler om, ‘at sætte brugeren i centrum’. En sætning vi vist alle har hørt 100.000 gange de forgangne par år. Men de etablerede mediehuse taler meget om det - men gør ikke så meget ved det. Det er muligt flere mediehuse giver mulighed for web-tv og blogging… Men har de brugeren i centrum?

Christian og Anders advokerede meget for i endnu højere grad at lade brugeren bestemme, hvad brugeren gerne vil have. Hertil skal man så facilitere kontekstbevidst indhold, som tilpasser sig til, hvor brugeren er og hvad brugeren laver. Altså skal min mobiltelefon vise mig busplanerne for Odense, når jeg søger på buslinjer, mens jeg er til Fagfestival i Odense osv.

Man kan så også målrette sin annonceindsats, så Apollo Rejser kun reklamerer på folk, der søger på ‘Rejser’ eller ‘Egypten’ eller ‘Pyramiderne’ eller ‘Det røde hav’ (find selv på flere relevante sider og søgninger).

Noget tyder på, at der forretningsmæssigt kan være flere fordele ved at få sit eventuelle historiske materiale online - gamle artikler og billeder. Organiserer man sit indhold - både det nye og det gamle - omkring et community, som brugerne får lov at lave, så har du en suveræn base for et mersalg. Måske vil brugere - som hos threadless.com - selv hjælpe med at sælge dine “rejser” til andre brugere.

Som et eksempel på ovenstående, er Google gået i gang med et massivt projekt, hvor internet-giganten vil indscanne alle artikler fra alle amerikanske aviser til alle tider. Til hver enkelt artikel skal kobles en eller to kontekst-relevante annoncer - vupti, en ny forretningsmodel er født.

Slutteligt peger Christian og Anders på, at det er helt ubegribeligt, at aviserne STADIGT ikke linker til stof eksternt fra eget domæne. Hvorfor linker man ikke til Wikipedia eller CNN eller noget andet, hvis det er dem, man krediterer? Giv nu brugeren, hvad brugeren har brug for, og ikke hvad du som redaktør ønsker, at de skal have. Dine brugere bliver meget gladere for dig i længden og stoler på, at hvis der er noget, de har behov for at finde, kan de finde det hos dig og bliver guidet kompetent.

Deres råd til publikum til slut gik på, at huske, at en artikel ikke nødvendigvis er færdig, blot fordi der er trykket på ‘Send‘ til trykkeriet eller på ‘Publish‘ til nettet. Der bliver samlet op af brugerne, givet nye input og gjort opmærksom på eventuelle fejl. Er du ikke klar til denne dialog og ydmyghed, gider brugerne ikke komme til dig igen - Så enkelt er det!

Jeg tror personligt på, at Anders og Christian har fat i en god snor. Det måler jeg udfra mit eget medieforbrug, hvor papiravisen er helt død. Er der noget, jeg ikke får at vide i RSS-feeds eller på blogs rundt om, så får jeg det i en radio på vej til eller fra arbejde. Kan jeg ikke diskutere eller søge mere info hos afsenderen, søger jeg i Google eller vender lynhurtigt emnet hos mine 350 nærmeste venner på Facebook, SKYPE, Twitter, Jaiku eller Messenger.

Hvad gør du?… Og hvad tror du på og hvorfor?

Den norske blogger Olav Anders Øvrebø har på sin blog ‘Undercurrent‘ taget hul på at rate de norske medier efter, hvor åbne og dialog-orienterede, de er. I blogposten ‘Åpenhetskonkurranse?‘ lister han ganske uformelt de første fem norske medier.

Olav Anders Øvrebø henviser i sit skriv til redaktør Geir Arne Bores regler i ‘Åpenhets- og Dialogtesten‘.

Lidt sødt rankes medierne her således:

0-1 poeng: Fort Knox?
2-3 poeng: Åpen soning.
4-6 poeng: Jeg tror vel dette egentlig er ganske åpent i dagens situasjon. Men rom for forbedring.

En tankevækkende måde at zoome kvalitativt på brugen af dialog i medierne. Måske skulle man prøve noget lignende i Danmark?