Journalist 2.0

Det nytter noget at satse på nettet. Uden at tilføre ekstra ressourcer men ved ændrede prioriteringer og fokus på netjournalistik kan man nå langt.

Vejle Amts Folkeblad er et godt eksempel på den enkle strategis virkning. På konferencen Lokale medier - hvor ligger fremtiden på nettet i tirsdags gennemgik webredaktør Mogens Sørensen de vigtigste greb.

• Stop for automatisk overførsel af artikler til nettet. I stedet udvælger webredaktionen dagligt 10-15 historier dagligt, der så til gengæld har hvad der skal til for at gøre sig på nettet
• En aktiv udvikling af de udvalgte historier med opfølgninger, fotos o evt. Google-kort og video
• En dynamisk opdateret forside med fokus på de vigtigste historier

Ud over det ændrede web-fokus har det i Vejle haft betydning, at størsteparten af medarbejderne i løbet af sommeren 2009 var på et kombineret webjournalistik- og mojo-kursus ledet af Nils Ulrik Pedersen og Annegrete Skovbjerg fra Update.

Det har gradvist givet en øget opmærksomhed og mere flair for nettets behov.

Resultaterne kom i slutningen af 2009, hvor VAF fra oktober til november sprang fra 41.500 brugere til 50.467 brugere. Antallet af sidevisninger steg 50% fra godt en million i oktober til 1,5 millioner i november.

En af årsagerne er naturligvis kommunalvalget, der gav ekstra trafik i november. Men det viser samtidig, at de lokale medier kan bruge store lokale begivenheder til at opnå sådanne “spring” i trafikken.   

Ud over Mogens Sørensen har også Peter Elgaard titel af webredaktør på Vejle Amts Folkeblad. Det er de to, der med aktivt opsøgende arbejde på redaktionen finder, coacher og udvikler dagens bedste web-historier.

Øget webtrafik bør på længere sigt kunne give de lokale medier øgede indtægter på den digitale front. Det samme må nye initiativer på annoncefronten kunne give.

Her kan det nye initiativ fra Lokus.dk fungere som god inspiration. Læs mere om det her.

Konferencen om lokale medier på nettet gav et klart billede af et voksende spænd mellem de mediehuse, der satser digitalt, og de der ikke gør det.

I sin opsummering viste konsulent Nils Ulrik Pedersen, Update, hvordan nogle lokale medier står bomstille i forhold til udvikling af et publikum på nettet - mens andre bryder rammerne for, hvad han for tre år siden spåede muligt for lokalaviser.

Der viser sig en digital transformation i tre hastigheder:

På motorvejen kører mediehuse som Fynske Medier og Lolland-Falsters Folketidende. De har udskilt selvstændige forretnings-enheder, har dedikeret betydelige ressourcer til området og er i fuld gang med at udvikle indtægtsmuligheder nu, hvor publikum faktisk er til stede.

På landevejen kører huse som Vejle Amts Folkeblad og Medieselskabet Nordvestsjælland (nordvestnyt.dk), der begge har opnået fine resultater af en øget redaktionel satsning på nettet - men stadig har forholdsvis få digitale ressourcer og endnu ikke for alvor er begyndt at slå mønt af den øgede trafik.

Og så er det endelig tydeligt, at nogle lokale mediehuse stadig lister afsted på bivejene. Enkelte - eller mange - avisartikler bliver efter deadline lagt  ud på nettet. Og det er stort set dét. Her er ikke gode udsigter. Slet ikke set i lyset af de stærkt faldende print-oplag.

“Det er nu!”, opfordrede Nils Ulrik Pedersen på konferencen. Der går under alle omstændigheder en årrække, før der for alvor er resultater af indsatsen. Så det er et langt sejt træk, hvor ledelsen konstant må gå i spidsen for udviklingsarbejdet.

“Vi skal eje breaking news på Fyn. Pulsen slår altid på fyens.dk!”

Ordene blev sagt af chefen for digitale medier i Fynjske Medier, Richard Wraae, men kunne lige så vel være udtrykt af de øvrige internetchefer, som holdt oplæg på gårsdagens konference om lokale medier på nettet.

Når der sker noget stort - så skal det lokale medie være der. For eksempel har de seneste ugers vintervejr givet alle et kolossalt løft i trafikken.

“Vi elsker snevejr”, sagde chefredaktør Søren Knudsen, Lolland-Falsters Folketidende, som en ellers almindelig søndag, d. 10 januar, satte en imponerende rekord: 320.000 sidevisninger i løbet af et døgn.

Alle webchefer var enige om, at ”blå-blink”, lokalt 112-stof, er hjertet i breaking news for lokale medier. Og det kræver, at man er på tæerne næsten døgnet rundt. Den slags har det med at ske uden for normal 8-16-mødetid.

“Hvordan får I bemandingen til at hænge sammen”, lød spørgsmålet fra en af Søndagsavisens deltagere, efter at have hørt hvor få redaktionelle personer, hvert site drives af.

Fyens.dk er bemandet hver dag fra 6-22. Fra 1. februar også samme tidsrum i weekenden.

På Lolland-Falsters Folketidende er det den redaktionelle ledelse, der træder til, når der sker noget i aften- og nattetimerne, hvor webredaktionen ikke er bemandet. Sker der noget midt om natten, må den “vagthavende” chef ud af sengen og på arbejde fra hjemme-computeren.

På Vejle Amts Folkeblad deler de to webredaktører tjansen fra 6 til 18 hver dag - og de er samtidig klar til at træde til, når der sker store ting uden for det tidsrum.

Men det kan være hårdt at være webredaktør, når man også skal have et familieliv til at fungere, erkendte den eneste tilstedeværende kvindelige webchef, Lisbeth A. Rasmussen fra nordvestnyt.dk. Det er det muliges kunst. Ind i mellem kan man bare ikke nå at få tingene på helt så hurtigt, som man gerne ville, erkendte hun.

Mange lokale medier er rigtig godt på vej til at tjene gode penge på nettet. Ikke mange penge - men dog skabe økonomisk overskud. Og der er mange uudnyttede muligheder.

Det var konklusionen på konferencen “Lokale medier - hvor ligger fremtiden på nettet?” i dag. De fleste danske lokale mediehuse var repræsenteret blandt de 50 deltagere - plus en håndfuld norske.

Konsulent Nils Ulrik Pedersen havde for Update lavet helt aktuelle beregninger på den såkaldte netfaktor, der viste, at en del lokalaviser har rykket sig voldsomt de seneste par år, mens andre tilsyneladende står i stampe.

Blandt succes´erne er Lolland-Falsters Folketidende, Vejle Amts Folkeblad, Fynske Medier og Holbæk Amts Venstreblad/Kalundborg Folkeblad. Alle med oplægsholdere på konferencen.

Nils Ulrik Pedersen kom i sin konklusion med opfordring til, at de lokale medier sætter sig nye, højere mål:

Antal besøg pr. måned bør kunne nå 30 - altså en gang om dagen! Antal sidevisninger pr. besøg: Her kunne et både ambitiøst og realistisk mål være 10. Og endelig antal viste sider pr. bruger: Burde man ikke kunne nå 300 visninger pr. måned?

Det handler alt sammen om at være relevant for de lokale brugere. At være der, når de har brug for én. Det handlede alle oplæggene om. Følg med her på bloggen de kommende dage, hvor du kan læse om nogle af ideerne.

Borgerjournalistikken er kommet til Fyens Stiftstidende. Det fynske mediehus har 1. oktober introduceret Baglandet, og nu, godt en måned senere, har knap 500 fynboer tilmeldt sig.

“Få indflydelse på nyhederne”, skriver Fyens Stiftstidende i introduktionen på fyens.dk. Det kan medlemmerne af Baglandet få på to måder:

• De får adgang til at skrive artikler direkte på fyens.dk - akkurat som borgerjournalisterne kan på JydskeVestkystens hjemmeside, jv.dk
• Desuden vil Fyens Stiftstidendes redaktion trække på netværket, når man mangler input elle inspiration til en artikel

Artikler fra medlemmerne af baglandet findes på forsiden af de enkelte områders hjemmesider, som f.eks. her Middelfart.

Der er - som på jv.dk - i høj grad tale om forenings-nyt (f.eks. Kauslundes fodbolddrenges indtog på Odense Stadion) og andre mindre begivenheder i lokalsamfundet (f.eks. udgravning til en legeplads i Båring).

Redaktionen har også allerede fået udbytte af Baglandet i det redaktionelle arbejde. I flere tilfælde har man fundet en god case ved at spørge netværket via sms eller mail. 

I sidste uge var forsidehistorier om influenza-epidemien og en ny tjek-selv-hjemmeside fra Skat suppleret med cases fundet via Baglandet. 

“Vi er kommet fint i gang, synes jeg. Det skal opbygges langsomt og løbende. Med Baglandet vil vi gerne slå borgporten til mediehuset ind indefra. Vi skal være bedre til at gå i dialog med læserne, for at avisen kan blive bedre”, siger Fyns-redaktør Poul Kjærgaard.

Han ser gerne, at foreningsfolk og såkaldte ildsjæle tilmelder sig. Det er folk med gode netværk og bred viden om lokalsamfundets gøren og laden. Men Fyens Stiftsidende vil overordnet gerne have et bredt udsnit af den fynske befolkning i Baglandet.

“Vi skal i redaktionen vænne os til, at det er et værktøj, vi kan bruge aktivt i mange sammenhænge. Det er klart, at det kræver en omstilling af vores reportere, og det tager noget tid.  Det der skal drive det fremad er resultaterne, der viser at det virker, siger Poul Kjærgaard.

UPDATE vil i de kommende måneder følge Fyens Stiftstidendes udvikling af Baglandet nøje. Erfaringerne herfra indgår i projektet Journalistik i netværk,  der præsenteres på en konference i København d. 12. april 2010.

Blandt de andre medieprojekter i Journalistik i netværk er Berlingske Tidendes arbejde med I lægens hænder.

Artiklen er opdateret.

Facebook er et vigtigt redskab for journalister, som gerne vil involvere læserne i journalistikken – og det vil de gerne i Berlingske Tidendes grave-gruppe. I fire måneder har de godt 1000 tilmeldte fans på Facebook næsten dagligt fået en hilsen fra Berlingske-journalisterne med nyt om udviklingen i den komplekse sag med titlen I lægens hænder.

”Ligesom 7-Eleven lægger deres butikker på de mest befærdede strøg, må vi som journalister også placere os, hvor folk i forvejen kommer”, siger journalist Morten Crone, som er en del af gravegruppen.   

Og hvad bruger de så Facebook-kontakten til? For eksempel informerer de ofte på forhånd deres fans om næste dags forsidehistorie – op til et halvt døgn før avisen udkommer. Ofte resulterer det i debat om emnet endnu før Berlingske Tidende er på gaden.

Journalisterne beder også læserne om kommentarer og forslag, og lægger i det hele taget op til dialog om artiklerne. For eksempel har en aktuel vinkel om, at helt nyuddannede ofte bemander akutsystemet, givet anledning til stor aktivitet i Facebook-gruppen.

Bag serien I Lægens Hænder står som nævnt Berlingske Tidendes gravegruppe, der tidligere på året vandt Cavlingprisen for en anden serie, Forbrydelsen, der gik bag konsekvenserne af politireformen og også havde en høj grad af læserinvolvering. Læserne henvendte sig med i hundredevis af eksempler på, at politiet ikke reagerede på deres henvendelser. Også i forbindelse med den aktuelle serie har journalisterne samlet rigtig mange cases i en åben database.

”Vi vil mere end at præsentere historier for læserne. Vi vil også gerne involvere dem så meget som muligt. I Lægens Hænder er nok et lidt mere sofistikeret projekt end det foregående. Nu ved vi lidt mere om, hvad der virker. Vi er stadig glade amatører – det står vi ved! Men vi lærer stadig mere om, hvordan dette her fungerer”, siger Morten Crone.

En af erfaringerne er, at dialogen samler sig om journalistikken – især de stærke cases, hvor store følelser er involveret.

”Enkelte gange er læserne selv gået i gang med at diskutere et emne, men som regel er det os, der med vores journalistik sætter det i gang.”

Antallet af fans på Facebook har stort set været konstant, siden serien dominerede nyhedsdagsordenen i sommeren 2009.  Der er en løbende udskiftning på cirka 10% i fankredsen, der i øvrigt er helt domineret af kvinder. Desuden gør Morten Crone opmærksom på, at en del fans er journalist-kolleger, som på den måde ønsker at følge serien.                

Det får journalister og mediefolk nu mulighed for også på anden vis, da Berlingske Tidendes erfaringer med brug af Facebook i det journalistiske arbejde følges nøje af UPDATE som et led i projekt ”Journalistik i netværk”.

I løbet af de kommende måneder følger vi en række journalister og mediehuses erfaringer med praktisk brug af sociale medier. Det gælder blandt andet Computerworld og Mediehuset Ingeniøren.

Følg med her på bloggen, hvor erfaringer løbende vil blive videregivet. Og tilmeld dig allerede nu konferencen ”Journalistik i netværk” d. 12. April 2010. De journalistiske erfaringer vil desuden blive samlet og udgivet i en skriftlig rapport.    

Har du prøvet Lokus.dk? Sådan lyder spørgsmålet på diverse debatfora. Har du prøvet Lokus.dk?

Gå ind på forsiden, tast din hjemmeadresse ind - og så ser du et luftfoto af dit hus og nærmeste omgivelser. Du er hjemme!

Og så kan du ellers gå på jagt efter lokale nyheder og information i aller-bredeste forstand. Hvilke huse er til salg i mit nærområde? Hvad sker der i det lokale kulturliv? Hvornår går den næste bus? Ja, du kan sågar finde ud af, om posten ud til tiden i dag.

Mediekonsulent Vin Crosbie hævder i et provokerende indlæg her i sommer, at journalister og medier har en falsk forestilling om, at borgerne ønsker sig lokale nyheder, som vi kender dem - i historieform.

Det passer ikke, siger Crosbie. De ønsker sig overhovedet ikke nyheder. De ønsker de vigtige informationer, der er pakket ind i nyhederne. Brugerne af lokale medier har bare været nødt til at finde sig i de journalistiske historier, for det var den eneste måde, de kunne få informationerne på.

Det er det så ikke længere! Kig lige på Lokus.dk igen: Tænk nu på, at alt hvad der findes på Lokus i dag er automatisk genereret stof andre steder fra. Stort set uberørt af menneskehånd. Hvis nu det stof blev suppleret med kontant, brugbar information i databaser og i helt korte “nyheder”. Leveret af måske to journalistiske medarbejdere plus et væld af velinformerede borgerjournalister.

Her har vi potentialet til en utrolig stærk spiller på lokalt plan. Måske skulle de lokale medier overveje andre måder (også) at levere lokal information på. Før andre snupper det marked også.

Du kan føle Lokus.dk på tænderne på seminaret Lokale medier - hvor ligger fremtiden på nettet? d. 17. september i Fredericia.

Eller tyg lidt på hvad Vin  Crosbie siger:

The solution, then, is to give them the abridged information, a concise précis of what´s locally going on around them. They´ll be far happier with that than with 24 printed pages or 30 minutes of video about the same information in story format.       

Det ser ud til, at journalister med fordel kan engagere sig i en slags samtale med brugerne i sociale netværk som Facebook og Twitter. Ny amerikansk forskning viser, anviser muligheder i - men også begrænsninger ved - at journalister optræder mere uformelt.

“Conversational Journalism” hedder det i USA, hvor alle små og store tendenser hurtigt får et navn.  Doreen Marchionni har påp Missouri School of Journalism netop færdiggjort en Ph.D. om begrebets praktiske anvendelse i journalistikken.

Hendes første anbefaling til mediecheferne er, at de kræver, at deres reportere aktivt forsøger at engagere publikum via sociale netværk som Twitter, Flickr, Tumblr osv. 

Hun foreslår også, at redaktionerne på forskellige måder i øvrigt forsøger at præsentere de redaktionelle medarbejdere som levende mennesker, f.eks. via korte videoer, hvor de fortæller om deres arbejde og journalistiske historier.

Til gengæld advarer hun mod, at journalisterne begynder at småsnakke for meget med brugerne i den måde, de præsenterer deres journalistiske historier på. Det gælder både på tryk og på tv.

Want to be taken seriously? The best metaphor is this: Put a suit on and leave your sweats at home,

skriver hun.

Doreen Marchionnis data antyder, at mediebrugerne - trods væksten i brugerskabt indhold - stadig respekterer og forventer en stærk professionalisme i den måde, journalister arbejder og præsenterer sig på.      

Læs Doreen Marchionnis artikel på Poynter Online

Der lå ingen guldæg og ventede på deltagerne på studierejsen ”Fremtiden er mobil”, da de i denne uge besøgte mediehuse i Stockholm og Helsingfors. Ingen steder fandt de modellen, der leder medievirksomhederne mod en gylden fremtid.

Men de kunne notere, at der masser af steder tænkes nyt, eksperimenteres og opbygges erfaringer. Især var der en del at hente i udviklingsmiljøet i svenske Aftonbladet.

Her arbejdes der på mange fronter. På mobilfronten har Aftonbladet allerede nu 150.000 unikke brugere og er en kanal mediehuset allerede tjener godt med penge på.

Når det gælder betaling for webindhold gør Aftonbladet sig også sine erfaringer, mens der fortsat snakkes frem og tilbage på direktionsgangene i de danske mediehuse. Et abonnement på tjenesterne samlet i Plus koster 29 kroner om måneden og giver cirka 50 mio. kr. i årlige indtægter, vurderer konsulent Joakim Jardenberg, Mindpark.

Desuden satser Aftonbladet hårdt på udvikling af applikationer til IPhone. Mediehuset har købt en IPhone til alle 700 ansatte og inddrager dem på den måde aktivt i udviklingsarbejdet.

Kristina Björknäs fra Nokias researchafdeling demonstrerer gps´en i mobilen. Til højre ses Kristoffer Gravgaard, Newspaq, og Christian Lindhardt, Politiken.

Selvom Finland er hjemland for Nokia, er holdningen til mobilen som medieplatform mere afventende her. Måske er det en kulturel forskel, der gør sig gældende.

Mødet med Nokias researchere gav ingen præcise svar. Også her følger man opmærksomt medievanernes udvikling og prøver sig frem.

For at det er den vej det går, er ingen i tvivl om.