Journalist 2.0

 Jens Otto Kjær Hansen, direktør for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole/UPDATE, rapporterer fra World Editors Forum:

2011 bliver det store tablet-år! Så meget kunne bidragyderne til tablet-temaet på World Editors Forum blive enige om torsdag den 7/10. Hvad det så kan føre til – og hvor stor udfordringen med at levere til tablets bliver – er der nok så megen uenighed om.

 
- Se det i øjnene: fremtiden hedder tablets og apps. Når apps er en mulighed, vil 3-4 gange personer bruge det hver gang én bruger en browser. Og med 116 mio. registrerede iTunes kunder derude parat til at købe og betale, er det absurd at diskutere om medievirksomhederne skal bruge apps og levere til mobile terminaler, herunder tablets. Der er ingen vej udenom.
Sådan lød det fra mediechef Chris Ahaern. Han sagde, at der er et problem ved navn Apple, som vil sætte sig på både for meget af betalingen og, endnu værre, på alle kundedata. Men der er mindst andre 10 tablets på vej, så iPad/iPhone er ikke nødvendigvis løsningen på den lange bane, selv om der er mest hype om det lige nu.

 
Berlingske Medias Annemarie Kirk beskrev husets tilgang. En iPad løsning er klar og allerede i butikken, så man venter bare på at iPad’en kommer i danske butikker. Det er en betalingssite på Berlingske Business, med fri adgang i en prøveperiode. Berlingske opretter ikke en speciel iPad redaktion, indholdet genereres semiautomatisk ud fra erhvervsindholdet i avisen og på netavisen. De fremviste iPad sider så meget pæne og avisagtige ud.

Ifølge Alfredo Trivino, News International Limited (Murdochs medieimperum med bl.a. The Times), vil tablet-fremtiden komme til at stille helt nye krav. Tablets sammenkæder video, audio og tekst og bliver dermed til noget helt nyt, som han foretrækker at kalde for et ”flydende medie”, hvori man kan foretage rejser. De vil være meget forskellige for forskellige brugertyper. Typen kaldet læser vil føres rundt i universet og gerne overraskes. En bruger-type af Trivino kaldet diggers vil have fuld kontrol med indholdet selv og kræve ubegrænset mulighed for det.

 
Så tablet’en vil ifølge Trivino blive mediet, fordi det kan alt det, de andre platforme kan tilsammen, men som ingen af disse nogensinde ville kunne i sig selv. Men det flydende medie kræver en helt anden type indhold, hvor journalistiske redaktører, teknikere og kreative skal indgå med samme vægt i den gruppe, der sikrer den endelige udformning.
Det vil vise sig meget dyrt at lave tabletindhold, der udnytter platformens styrke, siger Trivino, og tilføjer: For resten bliver det alt sammen handsfree! Tablets styret alene af talekommandoer er lige om hjørnet og den vil vinde…just watch and see, siger han.

Jens Otto Kjær Hansen, direktør for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole/UPDATE, rapporterer fra World Editors Forum:

Janet Robinson, President og CEO for New York Times, gav torsdag d. 7.10 deltagerne på World Editors Forum i Hamburg et opmuntrende budskab: Troværdig, professionel kvalitetsjournalistik er det vigtigste af alt og det, der skal bære fremtiden – the grand promise, som Robinson sagde.

Det er en fejl at tro, at alle kilder til nyheder er lige gode – der findes dårlig kvalitet og der findes god kvalitet, og forbrugerne er parat til at betale for den gode journalistik, hvis den er god nok.

Man skal så lige huske, understregede Robinson, at forbrugerne suverænt bestemmer, hvad der er relevant for dem. Derfor er det livsnødvendigt med nær dialog med og involvering af forbrugeren for at holde sig i relevanssporet. Kvalitetsjournalistik og profit skal gå hånd i hånd, ellers bliver der ingen tilbage til at betale for kvalitetsjournalistikken.

 
New York Times tester betalingsvilligheden af i det nye år, når avisen indfører betaling for internetavisen efter ”metered pay”-modellen. Den går ud på, at en bruger kan gå ind på hjemmesiden et begrænset antal gange pr. måned, mens brug derudover kræver betaling. Der er såkaldt første klip-adgang – hvormed menes, at man altid kan blive ledt fra en søgemaskine til en given artikel på avishjemmesidens øverste lag – men skal man længere i dybden, er det igen kun mod betaling.

 
Baggrunden for denne model er, at det er helt afgørende for trafikken at kunne blive ledt ind fra søgemaskinerne. Det var der ikke taget højde for i NYTs første betalingssite, New York Times Select, som ellers fik en god start og indbragte 10 mio $ i brugerbetaling sitets sidste år. Den blev lukket netop på grund af en manglende tagen højde for søgemaskinernes dominans.

Men netop betalingsviljen ved Select har overbevist Janet Robinson om, at det vil virke også i den nye udfordring.
Redaktører fra hele verden stillede med blanding af begejstring over det glade budskab og skepsis – vil de nu virkelig betale? – masser af spørgsmål til Robinson. I debatten udkrystalliseredes efterhånden det synspunkt, at avisernes fremtid som aviser nærmest står og falder med om det lykkes at få en vis betaling.

 
En ret almindelig udmelding – støttet af analysetal om økonomien i medievirksomhederne – var, at det er umuligt at nå at øge indtægtstrømmen fra annoncering på nettet og andre aktiviteter lige så hurtigt som annonceindtægter mistes. Dermed bliver betaling for nyheder på nettet det eneste, der kan lukke hullet.

 
Men, påpegede en af debatdeltagerne: Betaling på nettet følger økonomiens almindelige love: Prisen afhænger af balancen mellem udbud og eftersørgsel – så kun hvis man kan skabe indhold så unikt og for brugeren værdiskabende, at man ikke kan hente det gratis ved siden af, er der nogen mulighed for betaling.

 
Ingen tvivl om, at mediehuse verden over vil følge New York Times erfaringer tæt. Nærmere detaljer omkring modellen offentliggøres i november.

UPDATE er i 2010 kommet med i stort projekt, som skal se på udviklingen af mediehuse i hele Norden. Projektet, der også indbefatter forskere fra Journalisthøjskolen, Institutt for Journalistikk i Norge samt Fojo i Sverige skal sammenligne arbejdsmetoder, organisering og udviklingstendenser i fem mediehuse fra hvert land. Projektet igangsættes og afsluttes hen over 2010.  

Projektet baserer sig på de erfaringer med at lave nationale mediehusrapporter, som forskere har gjort sig i Norge siden 2007. Når det nu er blevet aktuelt at lave en fællesnordisk rapport, hænger det sammen med interessen for, hvordan nabolandende så at sige “skærer kagen” når det handler om at få mediehuse til at fungere bedst muligt.

Ved at lave sammenligningen på tværs af landene vil det formentlig også komme til at stå klart, hvordan udviklingen er på vej hen når det gælder kerneområder som konvergens/divergens, fler- og tværmedialitet samt strukturelle og organisatoriske løsninger - og endelig , men ikke mindst, hvordan arbejdsrutiner og -metoder fungerer i hverdagen i de i alt 15 mediehuse.

Ifølge de foreløbige planer er det meningen, at indsamling af materiale fra de deltagende mediehuse skal ske i forårs- og sommermånederne mens resultatet af arbejdet vil blive fremlagt for offentligheden - formentlig via et helt nyt nordisk webested - i oktober 2010.

UPDATe og TV 2 Øst afholder i disse dage en ”boot-camp” med titlen ”Levende.tv” på Sørup Herregård ved Ringsted. Boot-camp’en handler om god tv-fortælling. Til at brede det emne ud for de 40 deltagere, er inviteret en række af USA’s bedste historiefortællere samt et par af de dygtigste danske af slagsen.

 Først på plakaten mandag 18. Maj var John Sharify, der tre gange har modtaget prisen som USA’s bedste nyhedskribent på tv. Til daglig arbejder John Sharify som nyhedsreporter på en nyhedskanal i Seattle.
Med fra Seattle havde John Sharify en række eksempler samt gode råd og tips til deltagerne.

I sit arbejde bruger John Sharify en række enkle værktøjer eller udsagn, som dels er direkte rettet mod den måde han angriber den enkelte historie på – og dels er med til at give ham selv et meningsfyldt job, som han kan være stolt af (næsten) hver eneste dag.

Hovedbudskabet fra John Sharify var i virkeligheden et forsøg på at få flere tv-fortællere til at tage deres job alvorligt. Hver dag.

 ”Det er måske meget naivt, men hver dag tænker jeg: I dag har jeg chancen for at lave den bedste historie, jeg nogensinde har lavet. Chancen for at gøre en dårlig historie god, en god historie fantastisk eller en virkelig god historie til noget bemærkelsesværdigt – at tilføje det lille kendemærke, der hæver historien op over alle de andre.

Desværre er de fleste tv-historier I USA det modsatte: De rører mig ikke, de forvirrer mig mere end de oplyser. Det mest oprørende er faktisk, at  folk lever af at lave den slags ting!”

De værktøjer,  John Sharify fokuserede på ved denne lejlighed, var især to som lyder:

• Taking risks pays off
•  Holding back – the surprise 

Det første eksempel John Sharify viste, var et, hvor han tog en stor chance ved at love sin redaktør en god historie om de nye arbejdsløshedstal. I sig selv en chance at tage!

John Sharify aftalte med redaktøren, at han nok skulle lave en historie, hvor tallene og fakta kom på banen – men også noget mere…

Sharifys version af den historie kom til at handle om en kø til en organisation, som uddeler gratis mad til de fattige og de arbejdsløse i Seattle. Indslaget er lavet som én lang panorering, som viser køen – med en speak som fortæller om folk i køen.

Nogle få fakta og få ord om dem som kameraet fokuserer på:  Enlige mødre, en arbejdsløs taxachaffør, en narkoman.  Sidst i indslaget lyder speaken: ”I dag kom tallene fra Washington om arbejdsløshed. Medierne har fortalt om tallene hele dagen. Disse folk lever i den statistik hver dag. Og køen vokser hele tiden. Indtil videre har vi set 44 mennesker, nu kommer nr. 45 – and so on…”.

Næste indslag handlede om, at der i USA er en tendens til, at der bliver teaset så meget for historierne – f.eks. om jordskælv – at det bliver for meget.

John Sharify blev sendt ud til et meget lille jordskælv med ingen skader og ingen tilskadekomne. Beslutningen fra Johns side blev: ”Jeg vil fortælle historien som den var”.

Resultatet blev en masse mennesker, som fortalte om, at de IKKE havde mærket noget som helst. Et meget underholdende indslag, hvor journalisten også tog en chance  - i dette tilfælde i forhold til sine chefer.  Han var bange for, om han skulle få tæsk for det af sin redaktør. I stedet fik han fortjent ros.

Budskabet fra John Sharify var, at medierne alt for ofte gør det modsatte:  Overdramatiserer situationen – og gør folk bange.

John Sharify ser tænksomt til mens ét af hans indslag vises.

Det tredje indslag som John Sharify viste, handlede om at holde igen med at afsløre en overraskelse.

Indslaget fortalte historien om, hvordan en ung mand døde i forbindelse med nogle optøjer i Seattle, hvor pøbelen tog magten i centrum af Seattle – og hvor én døde efter et slagsmål, hvor han prøvede at hjælpe en kvinde.

Sharify fortæller historien om, hvordan den unge mands meningsløse død fik hans mor og søster til at bryde sammen for åbent kamera dagen efter drabet. I indslaget fortælles det også, at det nu er et år siden.

Men 2 minutter og 15 sekunder inde i indslaget skiftes pludselig vinkel. Nu præsenteres fire mennesker, som hver for sig har fået et nyt liv – fordi den unge mands  nyre, lunger, hjerte og bugspytkirtel blev deres redning.

John Sharifys eget udspil til den efterfølgende diskussion var spørgsmålet: Kan man vente for længe med at lade overraskelsen komme?

Den efterfølgende diskussion viste med al tydelighed, at det IKKE var tilfældet i denne omgang.

Se evt. dette interview med John Sharify, hvor han fortæller om sine metoder og sin tilgang til journalistik.

UPDATE og Seismonauts Community Conference 2009 i København er undervejs.

Første keynote-speaker var Lois Kelly. Hun er partner i Beeline Labs og en af USA’s førende markedsføringseksperter

omkring brugen af sociale medier.

“Why communities are forever changing the business landscape?”

- med undertitlen “how we work, live, advocate, buy and belive”

Lois Kelly startede allerede i 1992 med at være aktiv i et online-community på AOL som samlede mødre, der havde

mistet deres børn ved uønskede aborterer.Det var meget simpelt, det tog lang tid - men Lois Kelly havde set lyset:

Det var det her, internettet skulle handle om: Dialog og kommunikation med andre i samme situation som mig!

Men hvordan laver man så et succesfuldt community? Lois Kelly lagde ikke skjul på, at den først udfordring også er

den største: Hvordan får man folk til at engagere sig og deltage?

I den forbindelse kom dagens vigtigste budskaber:
Community’s har virkelig brug for et formål! Det er altafgørende, at formålet står klart og tydeligt for de folk,

der står bag commununity’et - OG for de folk, der skal overveje, om dette community er noget for dem.
I den forbindelse er det, ifølge Lois Kelly, vigtigt at understrege, at et community skal kunne vække følelser: Det

skal enten være et dybfølt og/eller bredt følt emne.

Kogt ned til et enkelt budskab, er det community’s skal handle om “To help and get help: From people you TRUST! I

want the social intelligence of all of those people out there.

Folk stoler ikke på virksomheder eller regeringer. Ikke mindst i Danmark, hvor en stor undersøgelse har vist, at

danskere stoler mere på andre brugere end på institutioner end en række andre lande, som vi er blevet sammenlignet

med. Ifølge Lois Kelly giver det store muligheder for at bygge community’s i Danmark.

Beeline Labs har lavet en stor undersøgelse i USA om, hvilke erfaringer de virksomheder, som har lavet community’s

har fået. På førstepladsen over indhøstede gevinster kommer de mange nye ideer, som virksomhederne fik fra deres

community. I det hele taget var det idérigdommen, som overraskede vriksomhederne mest. Citat: “Vi har efter tre

mdr. fået så mange ideer, at vi overhovedet ikke havde fantasi til at forestille os det”.

Lois Kelly kom med det råd til nye community-byggere at starte med at stille sig selv fem simple spørgsmål:

1. Hvorfor gør vi det her?
2. Hvordan vil folk få noget ud af det her? (ikke vores forretning - men folk)
3. Føler “de” nok for det?
4. Hvad forventer vi at få ud af det?
5. Hvordan vil vi måle om vi når i mål?

Det er egentlig ikke nogen nyhed, alligevel skal det gentages her: Offentlige databaser er en ren guldbrube af historier for journalister med viden, kunnen og kreative evner. Især hvis disse egenskaber kombineres med let håndterbare værktøjer.
Allermest værdifuld bliver opskriften dog, hvis erfaringer med metoder og resultater deles med andre - gerne på tværs af landegrænser, så ideerne kan genbruges uden at blive til rene kopi-historier.

Alle disse ingredienser var i spil, da 40-45 nordiske journalister fredag den 21. november samledes på Journalisthøjskolen i Århus for at holde den første “Nordiske CAR-dag”, som kort fortalt gik ud på netop at dele erfaringer og cases på tværs af de nordiske lande indenfor det særlige område af journalistisk metode, som CAR - Computer-Assisted Reporting - dækker over.

Dagen var arrangeret af Nordisk Journalistcenter, NJC, og konsulentfirmaet Kaas & Mulvad. 

På programmet var:

• Status for elektronisk aktindsigt i Danmark, Norge, Sverige og EU
• Mulighederne for at få data via forskeradgang og særkørsler
• Praktiske erfaringer med at hente data ud via robotter på nettet
• Erfaringer med CAR på de trykte medier - og strategierne på området
• Mapping - de seneste nordiske eksempler og planer
• og endelig - Sådan indgår CAR på TV

Flere af dagens mange og spændende indlæg var både spektakulære og tankevækkende.

For eksempel gav den danske freelancejournalist Kaare Rysgaard en stribe eksempler på hurtige CAR-historier, som det var lykkedes ham at researche hjem på relativt kort tid.

Et andet dansk eksempel kom fra redaktør Lars Aarup fra magasinet Samvirke, der fortalte om, hvordan brugen af CAR nærmest havde revolutioneret magasinets tilgang til nogle typer af historier - og givet en lang række citater, som er rent ud sagt “guld værd” på annoncesiden for et magasin som Samvirke.

Endelig kunne journalist John Bones fra norske VG underholde med en stribe historier om norske skuespillere. Historier som dels byggede på en database og dels brugen af et  elektronisk spørgeundersøgelsesprogram.

Nordisk CAR-dag blev i det hele taget så stor en succes, at arrangørerne regner med at gentage successen til næste år. Forhåbentlig med endnu flere deltagere fra hele Norden.

Hør Nordens hidtil eneste CAR-redaktør, Helena Bengtsson, SVT, om hendes udbytte af CAR-dagen.

Hør den norske journalist Espen Andersen fra NRK fortælle om, hvad hans udbytte var.

Carl-Gustav Linden er økonimijournalist ved YLE i Finland. Hør om hans udbytte af CAR-dagen.

Hør, hvad den danske journalist fra Fyens Stiftstidendes erhvervsredaktion, Jesper Beenfeldt Nielsen, mente om sit udbytte af konferencen.

Generationskløften mellem yngre og ældre journalister nærmer sig et landskab i faretruende lighed med Grand Canyon! Det viser en ny undersøgelse, lavet af Don Middleberg, administrerende direktør for det uafhængige PR-bureau, Middleberg Communications, og Jen McClure, administrerende direktør for Society for New Communications Research.

Undersøgelsens resultater blev afsløret på den 3. årlige Society for New Communications Research Symposium, der blev afholdt fredag den 14. november i Cambridge, MA, USA .

Selv om kløften mellem yngre og ældre journalister ser ud til at blive dybere og dybere for hver dag, så er det mest dramatiske og betydningsfulde resultat af undersøgelsen dog fælles for alle journalister: Nemlig den hurtige og meget omfattende brug af nye medier og online-kommunikation som værdifulde værktøjer i den journalistiske proces. Den har fundet sted hos alle generationer af journalister i undersøgelsen.

Forskellen mellem den yngre og den ældre del af undersøgelsens deltagere er mest slående når det kommer til forbruget af og opfattede værdi af disse nye værktøjer og teknologier til fremtidens journalistik.

De vigtigste resultater blandt de yngste versus ældre journalister:

100% af respondenterne i aldersgruppen 18-29 årige mener, at nye medier og kommunikationsværktøjer er med til at forbedre journalistik, versus 40% i 50-64 års gruppen.
87% af 18-29 årige mener, at bloggere er blevet vigtige meningsdannere, versus 60% af de 50-64 årige.
87% af 18-29 årige bekræfter, at nye medier og kommunikation fremmer forholdet til deres publikum, versus 42% af de 50-64 årige

De vigtigste resultater blandt alle journalister:

48% af alle respondenter bruger LinkedIn, og 45% bruger Facebook i deres søgen efter kilder.
68% af alle respondenter bruger blogs til at holde sig opdaterede med spørgsmål eller emner af interesse.
86% af alle respondenter bruger virksomheders websteder, 71% bruger Wikipedia, og 46% bruger blogs til research.

VenstreTV, der er blandt deltagerne ved Webtv2008 er netop blevet kåret for at have lavet årets bedste og mest kreative bannerreklame. Det har den danske reklamebranche besluttet. Statsminister Anders Fogh Rasmussen modtog i fredags, den 28. marts, guldprisen ved Creative Circle Award 2008.

Ved årets Creative Circle Award vandt Venstre guld for udviklingen af VenstreTV til valgkampen 2007. VenstreTV er Venstres egen tv-kanal på internettet. Under valgkampen havde VenstreTV mere end 700.000 daglige seere, og i dag indgår VenstreTV som en fast del af kommunikationen på Venstres hjemmeside.

Ved Webtv2008 er det Claus Horsted, politisk sekretær i Venstres Landsorganisation, der fortæller om VenstreTV. Claus Horsted arbejder med Venstres kampagnevirksomhed, og havde under folketingsvalget 2007 ansvaret for Venstres online kampagne, VenstreTV. Er tidligere bl.a. Landsformand for Venstres Ungdom (VU).

I starten af marts måned fandt konferencen DNA2008 sted i Bruxelles. UPDATE havde ved den lejlighed to udsendte fagmedarbejdere til stede, der bragte højdepunkterne videre på bloggen Mobiljournalistik.dk.

Det kom især til at handle om de store udfordringer medierne møder, når teknologien har udstyret modtagerne/brugerne med de samme muligheder for at publicere, som medierne tidligere havde patent på.

Læs blandt andet om CNNs værktøj til borgerjournalister iReport - et website, som borgerne kan bruge til at dele deres nyheder verden rundt. Det er en betaversion, der bygger på de erfaringer CNN har høstet med brugergenereret indhold gennem det sidste halvandet år.

Læs også om Bild og The Guardians diskussion med netlog.com og Hyves.nl om, hvilke udfordringer det giver når brugere i milliontal indtager de sociale medier og tilbringer en stigende del af deres tid på nettet her. Hvilken rolle spiller nyhedsmedierne i det univers?

Endelig er der et spændende blogindlæg om, hvordan enkelte medier er begyndt at betale for brugernes arbejde. Skoeps - hollandsk øjenvidne-site, der er 1,5 år gammelt, betaler 250 € for dagens bedste video, for at stimulere brugerne til at sende mere ind.

Hjemme i lille Danmark igen efter smutturen til WeMedia 2008 i Miami er det tid at gøre status efter konferencen. Et overordnet spørgsmål trænger sig umiddelbart på: Er brugerinvolvering et smart markedsføringstrick - eller vil det revolutionere journalistikken? 

Lad mig starte med at citere fra en undersøgelse, som blev offentliggjort under konferencen:

“A majority of Americans (55%) in an online survey said bloggers are important to the future of American journalism and 74% said citizen journalism will play a vital role.

Most respondents (53%) also said the rise of free Internet-based media pose the greatest opportunity to the future of professional journalism and three in four (76%) said the Internet has had a positive impact on the overall quality of journalism”.

Jeg lader lige tallene stå lidt.

Tre fjerdedele af amerikanerne mener altså, at borgerjournalistik kommer til at spille en vital rolle for den etablerede journalistik - og at den vil medføre en generel forbedret kvalitet.

WeMedia konferencen mere end afspejlede, at den erkendelse for længst er kommet til en række medieprofessionelle - og at en standhaftig lille gruppe stadig ikke har lyst til at overgive sig. 

Journalisten, bloggeren og forskeren David Cohn sagde det meget klart, da en session ved konferencen handlede om forholdet mellem professionelle og amatører udi journalistikken

“Professionelle journalister må lære at indse, at det fra nu af handler om en giv-og-tag situation”.

Den tid, hvor journalister og medier var i en unik position, som dem der delte ud af nyheds-godbidderne til den store undrende offentlighed, er endegyldigt forbi. I dag handler dem om at være ”connected” til publikum. At kunne se fordelene ved at være i samspil og i stand til at reagere på baggrund af det samfund, man som journalist er sat til at beskæftige sig med.

En af de mere umiddelbart kedelige sessioner ved WeMedia handlede om, hvordan sundhedssektoren i USA oplever det at være “connected” til sine brugere. I panelet tronede en stor og imponerende samling af excecutives fra nogle af de virkelig store spillere i den kommercielle sundhedsindustri. En lang og undertiden lidt kedelig session sluttede imidlertid med et meget interessant spørgsmål fra salen: “Kunne d’herrer forestille sig at tage nye initiativer til kampagner, medicinudvikling eller andre offensive stategier - UDEN at inddrage jeres brugere?”

Det lidt forudsigelige svar lød fra hele raden af jakkesæt: “Nej, naturligvis ikke”. Det usædvanlige var imidlertid, at alle i panelet kunne begrunde og argumentere med, at hvis de ikke tog brugerne med på råd, så var de ikke i denne business om blot nogle få år.

En sidste bemærkning skal handle om en anden vægtig diskussion under konferencen. Nemlig den session, som handlede om “The power to change the world”. Et panel med den ene socialt engagerede, menneskerettighedsforkæmpende og indignerede personlighed efter den anden, kunne på stribe redegøre for, hvordan deres initiativer til at samle og gøre netværk handlingsorienterede VAR med til at ændre verden. Fra sorte hip-hop aktive i USAs slum til israelsk-palæstinensiske netværk for fred.

Tre pointer og et spørgsmål:

- disse netværk/medier kunne IKKE have opnået indflydelse og magt i tiden før web 2.0 - i hvert fald ikke med de beskrevne metoder og værktøjer.

- de etablerede medier/journalister spiller ikke umiddelbart nogen rolle for, hvorvidt sådanne netværk/medier kan og vil opstå.

- nyheds- og holdningsstrømmen i disse netværk/medier er omfattende og kræver redigering for at kunne give reel mening.

- hvem skal tage sig af bearbejdning/redigering af sådanne nyheds- og holdningsstrømme? Journalister? WeMedia-aktive? Eller et mix af begge?

Kom endelig med nogle bud!