Forfatterarkiv

Vejr og lokalpolitik - et sikkert hit

onsdag, 20. januar 2010

Statistikken over sidevisninger hos de lokale netmedier taler sit tydelige sprog. Kommunalvalget i november gav et markant løft til søjlediagrammerne.

Tendensen var tydelig hos alle de repræsenterede medier ved UPDATEs konference “Lokale medier - hvor ligger fremtiden på nettet?” Det gav resultater at være tilstede på valgstederne og blandt vælgerne på dagen, ligesom konstitueringen i de efterfølgende dage blev fulgt af brugerne. Begivenheden i sig selv er således ikke nok til at sikre succes. Det afgørende er at være til stede og dække med både tekst og fotos.

En ekstra bonus for at rykke ud med hele mandskabet og følge valget på tæt hold fik Nordvestnyt.dk, da en fotograf tog et foto to DF’ere i håndgemæng. Billedet medførte en enorm trafik på sitet, ikke mindst fordi Nordvestnyt valgte ikke at sælge det fotografiske scoop til andre medier, så medier som Ekstrabladet måtte linke til Nordvestnyt.dk.

Hos Lolland Falsters Folketidende havde man efter kommunalvalget regnet med at rekorden på nettet ville blive svær at slå, men det var før lokalmediernes næste sikre brugersucces rullede ind over landet - vintervejret. Vejret har været en gave fra himlen til de lokale mediers netnyheder.

Også her har opskriften været klar for kilk-succes. Ud og tage billeder af tumulten omkring vejr og trafik og samtidig sikre en opdatering på nettet, så informationen er aktuel og har nytteværdi for brugerne. På Lolland Falster oplevede man, at denne opskrift førte til en rekord på nettet, der slog kommunalvalget - og så på en søndag, der plejer at være ugens slappeste besøgsdag.

Hør hvilket mandskab Lolland Falsters Folketidende måtte sætte ind for at skabe trafik-successen søndag d. 10. januar 2010

Skab indhold i communities

torsdag, 2. april 2009

Kevin Anderson, Blog og community editor på the Guardian, talte på Community Conference 2009 om, hvordan medierne kan udvikle communities og udvikle sig fra at være massemedier med megafon-tankegang til at blive sociale medier.

Du behøver ikke at være teknisk ekspert for at kunne bruge de værktøjer, der kan medvirke til at skabe et godt community. Du skal blot lære at bruge værktøjerne på en kreativ måde.

Det kræver langt mere en ændring i mindsettet end tekniske kunnen.

Medierne begår ofte de samme fejltrin, som ikke fungerer, hvis udviklingen skal gå i retning af de sociale medier:

- Massemedierne fokuserer  på berømmelse og ikke på engagement

- Massemedier kender ikke forskellen på provokationer og det at provokere/udfordre tænkning

- Massemedierne fokuserer på at bygge netværk af gratis arbejde istedet for relationer

Kevin Anderson opstillede fire vigtige elementer for den redaktionelle strategi indenfor sociale medier:

1) Åben op for brugerne

F.eks. gennem brug af kort og brugergenereret indhold som en service til brugerne

2) Involver bruger i på meningsfulde måder

Skab åbne platforme i sammenhæng med mediet.

Brug de eksisterende sociale platforme.

3) Træk på den viden, der ligger i den store fællesmængde

Kevin Aderson fandt f.eks. bloggere i Irak - både soldater og almindelige borgere - til at bidrage med indhold. Det tog ham en halv dag at finde frem til indhold, som kollegaer, der tænkte mere traditionelt journalistisk havde brugt flere dag på at finde frem til.

4) Gå derhen hvor samtalen er

Deltag i samtalen fremfor kun at referere fra den.

Skab netværksjournalistik.

Under den amerikanske valgkamp, tog Kevin Anderson tværs over USA og lavede journalistik i tæt samspil med sociale medier som Facebook, Flickr og Twitter.